COP24: Det vigtigste klimatopmøde siden Paris

Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

Årets FN klimatopmøde nærmer sig. COP24 denne gang, fra 2-14. december i Katowice i Polen. Fra det danske og internationale NGO-samfund er der ikke tvivl. Det bliver et meget vigtigt topmøde for den internationale klimaindsats. Dels skal regelsættet for Paris-aftalen forhandles færdigt på mødet, hvilket er afgørende for, hvor stærk Paris-aftalen reelt bliver. Men endnu mere vigtigt er, at verdens lande på COP24 for første gang formelt skal forholde sig til det faktum, at deres klimaplaner endnu er langt fra at leve op til Paris-aftalens mål.

Op til topmødet har advarslerne fra videnskaben været klare. I oktober kom FN’s klimavidenskabelige panel IPCC med deres rapport om, hvad der skal til for at holde verden på maksimalt 1,5 grads temperaturstigning. Den viste, at det stadig er muligt - og vigtigt, for selv 2 graders global temperaturstigning vil have væsentligt mere ødelæggende konsekvenser – men også, at det haster i den grad, hvis vi skal nå det. De næste 5-10 år bliver afgørende – og vi må her forstærke indsatsen væsentligt, hvis vi skal have en chance for at undgå de værste klimaændringer.

Det er på den baggrund, at COP24 finder sted. Det er derfor afgørende, at topmødet sender et klart signal om, at verdens lande har forstået alvoren og vil forstærke indsatsen. Det er afgørende, at regelsættet for Paris-aftalen, der skal vedtages på topmødet, bliver stærkt, fair og ambitiøst – og dermed sikrer, at landene faktisk lever op til deres forpligtelser. Det er herunder afgørende, at de rige lande inkl. EU og Danmark viser større villighed til at levere ny, additionel og tilstrækkelig klimafinansiering til de fattigste og mest sårbare lande. Noget det halter meget med i øjeblikket. Og så er det helt afgørende, at landene, i dialogen om hvordan vi styrker de nationale klimaplaner, viser klar vilje til at ville øge deres klimamål.

EU er igen i år en vigtig spiller i de globale klimaforhandlinger. Med et USA, der under Trump har meldt sig ud af klimakampen, og med manglende lederskab fra andre rige lande, er EU den landeblok der må vise lederskab. Det betyder blandt andet, at EU selv må vise, at man vil hæve sine klimamål. Her er der faktisk grund til et forsigtigt håb. For EU er i gang med at forberede en ny langsigtet klimastrategi, der kan gøre dette muligt – selv om ambitionsniveauet i udkastet til strategien ikke ser ud til at afspejle udfordringen.

Værre står det til med EU’s evne til at danne de nødvendige alliancer med de fattigste og mest sårbare lande. Her står spørgsmålet om finansiering stadig i vejen. EU har indtil nu valgt en forhandlingslinje, hvor det stadig handler om at slippe lettest muligt i stedet for at leve op til de forpligtelser, der er indgået, og som er helt afgørende for, at de fattigste lande kan gøre nok ved klimaproblemet.

Og hvor er så Danmark i alt dette? De senere år har Danmark spillet en mindre og mere tilbagetrukket rolle i de internationale klimaforhandlinger end tidligere, fordi den politiske prioritering har været mindre. Det er rigtig ærgerligt – og også utilstrækkeligt. For vi bør som rigt land, med en god position, tradition og også klar egeninteresse spille en støre rolle. Nu har regeringen så over de seneste måneder signaleret, at man vil mere end tidligere på det grønne område. Hvis regeringen mener det seriøst, må det også reflekteres i en langt mere ambitiøs, politisk prioriteret indsats på COP24. Det har både vi og verden i den grad brug for.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer