92-gruppens høringssvar til lovforslag om solidaritetsbiddrag

Høringssvar som pdf her
24. februar 2023

Vedr.: J.nr. 2022-13539, Høring over forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

Sammenfatning
92-gruppen støtter varmt op om rationalet bag solidaritetsbidraget. Vi mener at solidaritetsbidraget kan have to vigtige funktioner ift. den nødvendige klimaomstilling:
  • Gennem en ambitiøs beskatning af de fossile udvindingsselskabers overnormale overskud kan solidaritetsbidraget mindske den fossile sektors udvidelse og begrænse investorers nyfundne interesse for de fossile selskaber, som netop har offentliggjort det ene rekordoverskud efter det andet for 2022.
  • De skatteindtægter som solidaritetsbidraget rejser kan delvist bruges til at finansiere den vigtige klimastøtte til udviklingslandene, i tråd med anbefalinger fra FN’s Generalsekretær.
Desværre mener vi ikke, at den danske implementering af solidaritetsbidraget i tilstrækkelig grad opfylder disse formål.
Vi anbefaler at:
  1. Solidaritetsbidraget målrettes de enorme kriseoverskud genereret i 2022. Lovforslaget er målrettet overskud i 2023 og undtager 2022. Dette mener vi er en fejl da olie- og gasprisernes himmelflugt, som i vid udstrækning har skabt rekordoverskudene, var et fænomen i 2022, og ved de første måneder af 2023 ser ud til at være forsvundet igen. For DUC-partnerne bør skatten gælde for indkomståret 2022 fremfor 2023, hvis kun et af årene kan beskattes uden krav om kompensation. For øvrige skattepligtige selskaber bør solidaritetsbidraget både opkræves for indkomstårene 2022 og 2023.
  2. En andel af indtægterne fra solidaritetsbidraget bør øremærkes klimastøtte til udviklingslandene, enten gennem klimabistand eller gennem et øget dansk bidrag til den nyetablerede fond for tab og skader.


Indledning: Solidaritetsbidraget kan blive et vigtigt klimapolitisk redskab
92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Vi er dybt bekymrede over den stribe af rekordregnskaber, som en række af verdens største olie- og gasselskaber har fået i kølvandet på energikrisen og Ruslands krig mod Ukraine. Alene de seks største vestlige olieselskaber har i 2022 haft et samlet overskud på mere end $200 milliarder, det største i branchens historie.
Hvis verden skal nå den store omstilling, som overholdelsen af Paris-aftalens målsætninger kræver, er det afgørende, at det økonomiske incitament for en fortsat udvinding af fossile brændsler mindskes, ikke øges. Der er allerede tegn på, de skadelige konsekvenser som de rekordstore profitter til de fossile selskaber skaber. Financial Times har eksempelvis for nyligt beskrevet hvordan sektorens rekordoverskud bremser olieselskabernes interesse for at omstille og mindske deres fossile produktion:
- Efter et rekordoverskud på $28 milliarder for 2022 annoncerede BP at deres mål om at reducere deres olie- og gasudvinding med 40% frem til 2030 nu mindskes til et reduktionsmål på 25%. Udmeldingen blev belønnet med en aktiestigning på 10% i de første 48 timer efter udmeldingen. Samtidig med at man reducerede hastigheden i den grønne omstilling øgede selskabet deres udbyttebetalinger med 10%.
- På baggrund af et rekordoverskud på $35 milliarder i 2022 har Chevron valgt at investere $75.5 milliarder i aktietilbagekøb for at øge deres aktieværdi, mens de til sammenligning i 2023 kun bruger $2 milliarder på lav-carbon projekter.

Samlet set har olie- og gasselskabernes rekordregnskaber resulteret i en rekordstor udbytteudbetalinger og investeringer i aktietilbagekøb for mere end $110 milliarder.
Vi frygter at de store overskud og aktieudbytter i sektoren sender det helt forkerte økonomiske signal til investorer og selskaberne, som ikke tager højde for de store samfundsskadelige konsekvenser ved en udvidelse af fossile udvindelser. En mulig måde at korrigere for dette prissignal til markedet er ved at beskatte de enorme kriseoverskud, som i stedet for at berige ’sorte’ aktionærer kan bruges til at støtte forbrugere ramt af energikrise og investere i grøn omstilling og klimastøtte til udviklingslandene. Derfor støtter vi varmt op om EU-aftalen om indførelsen af et solidaritetsbidrag fra den fossile udvindingsindustri.
Vi er dog forundrede over, at skatteministeriet i dets kommentarer til lovforslaget vurderer at ”lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser”. Vi mener på linje med FN’s Generalsekretær Antonio Guterres at det i høj grad har store klimamæssige konsekvenser at sikre at de overnormale overskud, som præger sektoren netop nu, bliver beskattet.
Samtidig ved vi, at Danmark og andre lande netop nu diskuterer muligheder for at finde innovative finansieringskilder for den klimabistand samt den nyetablerede fond for tab og skader, som skal støtte udviklingslandene mod de skadelige konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor støtter vi også varmt op om FN’s Generalsekretær Antonio Guterres opfordring til, at del af indtægterne fra rige landes beskatning af overnormale overskud blandt fossile selskaber bør øremærkes til klimastøtte til udviklingslandene.
I vores optik er det altså særligt vigtigt, at solidaritetsbidraget for det første sender et klart markedssignal til aktionærer og selskaberne i den fossile udvindingssektor ved at beskatte de store krise-overskud så højt og effektivt som muligt, og for det andet at en del af indtægterne anvendes til klimastøtte for udviklingslandene. På begge punkter mener vi at den danske implementering af solidaritetsbidraget bør forbedres markant.

Hvilket år bør solidaritetsbidraget gælde for?
Lovforslaget slår fast, at solidaritetsbidraget kun gøres gældende for overskud i 2023. EU-aftalen lægger ellers op til, at solidaritetsbidraget som minimum kan anvendes på indkomståret 2022 og/eller 2023. Flere andre Europæiske lande har tilsyneladende valgt at lade skatten gælde for 2022, og enkelte også for både 2022 og 2023 eller en længere periode. Det er langt fra uden betydning, om indkomståret 2022 eller 2023 anvendes da priserne på olie og gas har været faldende siden de toppede i løbet af 2022. Vi vurderer på denne baggrund, at solidaritetsbidraget kun vil være målrettet de store overnormale overskud, hvis det er målrettet 2022.
Af skatteministeriets bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at man har valgt at lade skatten gælde for 2023 da det dels vurderes at kunne udløse erstatningskrav fra DUC-partnerne, hvis skatten gælder både 2022 og 2023, dels at ikke ønsker at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det fremgår at:
”En øget beskatning bør efter almindelige retssikkerhedsmæssige principper som udgangspunkt kun have virkning fremadrettet, hvilket indebærer, at nye, skærpende beskatningsregler kun bør indføres med virkning for indtægter, der allerede er oppebåret, hvis der foreligger særlige hensyn, der gør det påkrævet og for en så kort periode som muligt. Det vurderes derfor, at solidaritetsbidraget bør gælde for indkomståret 2023.”
Vi mener at der netop i det konkrete tilfælde ift. solidaritetsbidraget ligger vægtige, særlige hensyn, der gør at skatten bør omfatte overskud der allerede er oppebåret i 2022. Vi ser tre grunde her for.
For det første er baggrunden for EU’s nødindgreb er Ruslands invasion i 2022, og den efterfølgende himmelflugt i priserne på olie, gas i 2022. Baggrunden for indgrebet er altså netop begivenheder i 2022 og bør derfor også målrettes disse. At der er tale om et nødindgreb tilsiger, at der netop er tale om særlige hensyn.
For det andet er skatter på overnormale overskud pr. definition ofte bagudrettede. Skatter på overnormale overskud er anvendt af en række lande – herunder Danmark – igennem historien. De er netop kendetegnet ved, at de ofte er bagudrettede, fordi de overnormale overskud først bliver tydelige efter en krise indtræffer. Hvor det altså for de fleste skatter og for retssikkerhedsmæssige principper er bedst at undgå bagudrettede skatter så er det netop pointen med beskatning af overnormale kriseoverskud at de er bagudrettede.
For det sidste mener vi at hensynet til klimaomstillingen er et ”særligt hensyn” der tilsiger, at skatten netop bør målrettes det indkomstsår, hvor olie- og gasselskaber har haft store overnormale overskud, og ikke begrænses til 2023, efter de store prisstigninger på olie og gas er faldet betragteligt igen.
Hvis det vurderes, at det for DUC-partnerne kan udløse krav om erstatning at gennemføre solidaritetsbidraget for både 2022 og 2023 så er det vores anbefaling, at 2022 udvælges som det skattepligtige år frem for 2023. For øvrige selskaber er det vores anbefaling at solidaritetsbidraget bør gælde både for 2022 og 2023.

Med venlig hilsen



92-gruppen som i denne sag er tegnet af:

Care Danmark
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark
Global Aktion
Greenpeace
Klimabevægelsen
Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid
Nyt Europa
Oxfam IBIS
Rådet for Grøn Omstilling
VedvarendeEnergi
Verdens Skove
WWF Verdensnaturfonden.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer