Af Maria Mogensen, 92-gruppen
Det står rigtig skidt til med det liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe og bakterier. Globalt taler man om en reel biodiversitetskrise. Jordens levesteder ødelægges hastigt på grund af intensivt land- og havbrug, massiv skovrydning, forurening og varmere temperaturer. Det betyder, at 25 procent af verdens arter risikerer at uddø, og at en million dyre- og plantearter er direkte truede af udryddelse. Derfor arbejdes der nu på højtryk for at få lavet en ny global aftale for biodiversitet i FN-regi. Aftalen skal sikre, at jordens natur og dens levesteder i langt højere grad beskyttes og genoprettes.
For at styrke verdens biodiversitet er det nødvendigt med større politisk lederskab på området. Derfor afholdt NGO’er i 92-gruppen konferencen ”Global biodiversitetskrise – Danmarks rolle og handlemuligheder” på Christiansborg i starten af maj. På konferencen deltog bl.a. forskere, NGO’er og naturformidlere og flere politikere, herunder miljøminister Lea Wermelin. Miljøministeren fortalte, at den danske indsats omkring biodiversitet er højt politisk prioriteret, hvilket umiddelbart lyder positivt. Men de øvrige indlæg fra eksperter i biodiversitet viste, at der er brug for en langt mere målrettet dansk indsats, hvis Danmark for alvor skal gøre sig gældende med hensyn til at styrke verdens natur og sikre arternes mangfoldighed.
En mere proaktiv dansk indsats bliver efterspurgt af både NGO’er og forskere. På konferencen blev det efterlyst, at Danmark arbejder mere aktivt i regi af EU og FN. Danmark har været rigtig dygtig til at markere sig internationalt på klimaområdet, men halter foruroligende bagud i forhold til at få sat biodiversitet på den politiske dagsorden. Derfor er der nu brug for at sikre en markant større dansk indsats og arbejde for et aktivt dansk biodiversitetsdiplomati, hvor Danmark står forrest i de globale biodiversitetsforhandlinger. Her er det afgørende at skabe alliancer med andre lande, herunder de nordiske lande og de mere progressive lande i EU og udviklingslandene.
Politisk bør man også sætte langt flere ressourcer af til at styrke biodiversitetsområdet. På konferencen blev det fremhævet, at Danmark skal tredoble sine midler til biodiversitet, hvis man skal nå op på de fem procent af Danmarks samlede udviklingsbistand, som er målet. I forbindelse med udviklingsbistanden kan Danmark med fordel samtænke indsatser omkring klima og biodiversitet gennem naturbaserede løsninger, for eksempel ved at beskytte og genoprette verdens skove. Her kan Danmark trække på tidligere gode erfaringer, hvor danske udviklingsprojekter har haft succes med at sikre skovområder i Latinamerika. Danmark bør også aktivt inddrage oprindelige folk og sikre deres rettigheder, når verdens skove fremover skal beskyttes og genoprettes.
Forskere, NGO’er og naturformidlere efterlyser også en langt mere prioriteret og målrettet national indsats, da det står skidt til med biodiversiteten i Danmark. Sammenlignet med de øvrige OECD-lande klarer Danmark sig rigtig dårligt med hensyn til at beskytte vores natur, dyr og planter. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i Europa, og vores natur mangler plads. Insekter og planter uddør, og dyr som hasselmus og kirkeugler er faldet drastisk i antal de seneste årtier. Hvis Danmark får styrket sin indsats omkring biodiversitet nationalt, vil det også være lettere for os at sætte en proaktiv dagsorden inden for biodiversitet internationalt.
Samlet set er eksperternes råd entydige: Der er brug for en markant mere proaktiv dansk indsats inden for biodiversitet både nationalt og internationalt. Ligesom Danmark har markeret sig internationalt på klima, har vi brug for en handlekraftig politik for biodiversitet og et aktivt biodiversitetsdiplomati, så vi for alvor kan sætte den politiske dagsorden og redde klodens mange arter, der kæmper for livet. Hvert minut tæller.
