Af: Pil Christensen, politisk medarbejder, Verdens Skove.
Hvis ikke vi mennesker optog næsten hver en tomme af det danske landareal, ville det meste være dækket af vild skovnatur. Derfor er der flere arter knyttet til skovnaturen end nogen anden naturtype. Men i dag er fylder beskyttet skovnatur kun 0,7% af landarealet, mens produktionsskov optager 14,2%.
Skov kan medvirke til at løse adskillige store samfundsproblemer og derfor nyder skoven stort politisk fokus i disse år. Skov kan sikre rent grundvand, modvirke klimaforandringer, imødegå øget risiko for oversvømmelser og stormfald, give plads til friluftsinteresser, skabe større og vildere naturoplevelser, forbedre vores helbred, og skoven er en vigtig ingrediens i den grønne omstilling. Sidst, men ikke mindst, kan skoven imødegå det kritiske tab af biodiversitet. For at kunne realisere alle de behov ser vi at 30% af Danmarks areal i 2040 er skov. Verdens Skove har udformet en Skovplan, som imødekommer de mange funktioner skove har og skal have i fremtiden.
Skovplanen
Det danske skovareal skal være 30% i 2040 fordelt på tre kategorier.
5% af det danske areal skal være strengt beskyttet skovnatur (17% af skovarealet), hvor biodiversiteten er givet ukompromitteret førsteprioritet. Det kan typisk være naturnationalparker og større, urørte skove uden træproduktion eller udtag af ressourcer, og med alle naturlige storskala økologiske processer sluppet fri. Dog betyder strengt beskyttet og urørt skov kun urørt af motorsave, mens du gerne må besøge skovene, kramme træerne, nyde en medbragt picnic, studere dyr og planter og tage masser af fotos.
10% af Danmarks areal skal være anden beskyttet skovnatur (33% af skovarealet), hvor hovedformålet også er natur og biodiversitet, men det kan kombineres med meget nænsom ressourceudnyttelse og de enkelte skove kan være af en mindre størrelse.
15% af landarealet (50% af skovarealet) skal afsættes til produktionsskov, hvor hovedformålet er træproduktion, men der skal tages hensyn til biodiversitet. Produktionsskov kan medvirke til at lagre kulstof i træprodukter. I dag er det dog mindre end 20% af træernes vedmasse, der bliver til langvarige produkter som møbler og byggeri. Det meste træ bliver til energitræ eller kortlivede produkter som pap og papir, som brændes inden for et par år og frigiver sit CO2. I fremtidens produktionsskov bør der derfor produceres mere træ til langvarige produkter. Det vil mindske det samlede træforbrug og lagre mere kulstof i længere tid.
Som det første bør SVM regeringsgrundlagets mål om 250.000 hektar ekstra skov udmøntes allerede i 2030 og understøtte et konkret mål om langt mere skovnatur. For skov er ikke bare skov. De frø, der sås i dag, kommer i allerhøjeste grad til at forme de næste generationers muligheder. Lad os tage dette ansvar seriøst og give fremtiden masser af skov. Vi er nødt til at anerkende, at det kræver et aktivt valg at skabe plads til både biodiversitets-, rekreations- og produktionsskov. Der er brug for dem alle, hvis vi skal have en mulighed for at håndtere, hvad fremtiden byder på.
