Af Dan Belusa, 92-gruppen
Europæiske civilsamfundsorganisationer lavede i april en sammenligning af hvorvidt forskellige EU-lande overholder EU-lovgivningen om at inddrage civilsamfund og andre stakeholders i udviklingen af deres nationale energi- og klimaplaner (NECP).
Danske regeringer, og navnlig Klimaministeriet, har en lang tradition med frivilligt at inddrage stakeholders. Den praksis har i årevis sikret klimapolitik, der tangerede at være både ambitiøs og realistisk. Man skulle derfor forvente, at Danmark ville klare sig pænt når stakeholderinddragelse sammenlignes på tværs af EU-landene. Det er desværre ikke længere virkeligheden. Danmark ligger tværtimod så dårligt, at der rent faktisk er tale om overtrædelse af EU-forordningen.
EU’s system med jævnligt at kræve at medlemslandene skærper deres nationale energi- og klimaplaner (NECPer) er vigtigt. Under Parisaftalen skal EU hvert femte år indlevere ny og skærpet klimaplan (NDC) til FN, men da EU’s samlede klimaindsats jo i høj grad består af summen af den indsats der gøres i medlemslandene, er forudsætningen for, at EU kan overholde Parisaftalen, at EU-medlemslandene jævnligt skærper deres nationale energi- og klimaplaner (NECP).
En alvorlig indbygget svaghed ved et system, der afhænger af de nationale klimaplaner, er at nogle regeringer kan blive fristet til at prøve at køre frihjul. Altså at det enkelte medlemsland overlader de ambitiøse reduktioner til andre EU-lande, mens man selv indmelder en uambitiøs klimaplan. For at mindske denne risiko og for at tilskynde EU-landene til faktisk at lave ambitiøse NECP’er, er der indført EU-lovgivning, der pålægger medlemslandene at inddrage stakeholders, både industri og civilsamfund, tidligt og effektivt. Inddragelse af interessenterne kan ikke garantere, at NECP’en ligefrem bliver ambitiøs, men det kan med garanti gøre det umuligt, at en uambitiøs NECP kan sniges igennem i stille ubemærkethed.
Umuligt altså medmindre EU-landet ligefrem ignorerer EU-lovgivningen og hverken inddrager stakeholders; giver dem adgang til de scenarier og analyser NECP’en baseres på; eller etablerer den stående klima- og energidialog loven kræver. Dette er præcis, hvad den danske regering lader til at være i gang med.
Den 30. juni - om under to måneder – har Danmark, og de øvrige EU-lande, frist for at indlevere udkast til opdateret 2030 klimaplan (NECP’er). Første opdatering efter den NECP der blev indleveret i december 2019. Med henblik på denne frist har flere andre EU-lande (i modsætning til Danmark), længe været i dialog med deres nationale stakeholders. I Danmark har der ikke været dialog.
Ingen har reelt talt om at skærpe Danmarks 2030-NECP siden før valget, hvor Venstre og Socialdemokratiet meldte at de begge ville skærpe Danmarks 2030-mål. Siden valget har IPCC’s AR6 Syntese rapport fra marts 2023 igen fastslået, at der globalt er stort behov for større klimaindsatser. Klimarådets statusrapport fra februar 2023 fastslog, at Danmark med de tiltag, der indtil nu er vedtaget, er bagud både med hensyn til at realisere vores eksisterende reduktionsmål for 2025 og 2030 og med hensyn til at efterleve vores EU-reduktionsforpligtelser (specifikt i non-ETS-sektorerne og i LULUCF sektoren).
Det er muligt, at vi fra NGO-siden er for mistænksomme, men med den komplette tavshed og den lovstridige mangel på stakeholder inddragelse er det desværre nærliggende, at tro at regeringen ikke just er i færd med at udarbejde en ambitiøs NECP, der matcher, hvad IPCC-forskerne og Klimarådet siger er nødvendigt eller hvad regeringspartierne selv lovede vælgerne.
* 92-gruppen er del af projektet "TogetherFor1.5", hvor NGOer i tretten EU-lande samarbejder om at sikre ambitiøse NECPer, så EU's samlede klimaindsats kan øges. TogetherFor1.5 er delvist finansieret af EU LIFE
