Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

Hvis nogen skulle have glemt det, står vi i en global klimakrise. En krise der kræver resolut handling af alle, også af Danmark. Før Klimaloven havde Danmark næsten ingen klimamål, og absolut ingen der kunne siges at følge 1,5 graders målsætningen i Parisaftalen. Det fik befolkningen, med klimavalget og klimaloven med 70% målet, lavet om på.

Desværre har klimahandlingen, siden Klimaloven blev vedtaget, været utilstrækkelig. Den har i høj grad fulgt en ”hockeystav” med udskudt handling og ikke en lineær CO2-reduktion, der følger det nødvendige drivhusgas-budget. Det på trods af, at det er det drivhusgas-budget videnskaben, med FNs klimapanel IPCC i spidsen, siger vi må overholde.

Brug for øget handling – ikke mindst ift. 2025-målet
Med klimaloven fik Danmark også et klimamål for 2025 på mellem 50-54% reduktion ift. 1990. Meget hurtigt blev succes-kriteriet fra regeringen, at hvis bare vi nåede de 50%, var alt fint. Men det er det ikke. Som bl.a. Greenpeace har vist, er det meget svært at få et dansk 1,5 graders kompatibelt drivhusgasbudget til at hænge sammen, hvis ikke vi reducerer med mindst 54% i 2025.

Alligevel annoncerede den ny danske klimaminister Lars Aagaard kort efter sin tiltrædelse, at først når den årlige klimafremskrivning kom i april i år, ville han og regeringen tage stilling til, om der var brug for nye tiltag.

Akutpakke for klimaet
Det var åbenlyst, at vi ikke ville være i nærheden af de 54%, når klimafremskrivningen kom, og derfor gik vi i 92-gruppen i gang med at udarbejde en akut-pakke for klimaet , med anvisning af konkrete virkemidler, der kan bringe os i hus med de mindst 54% i 2025. Vores akut-pakke kom ud 24. marts, samtidigt som regeringen havde siddet i 100 dage uden at iværksætte ny klimahandling. Den blev overrakt til Folketinget ved en demonstration samme dag og efterfølgende sendt til klimaministeren med ønsket om hurtig handling.

Desværre meldte regeringen ud, at de regnede med at indhente en evt. manko ift. 2025-målet ved at anvende øget iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel. Et virkemiddel både Klimarådet og en enig NGO-kreds advarede stærkt i mod. Især da regeringen ikke ser ud til at ville medregne den samlede negative klimapåvirkning, herunder de væsentlige indirekte effekter, ved disse biobrændstoffer.

Internt pres for mere positiv klimafremskrivning
Før klimafremskrivningen kom den 28. april, begyndte der at komme efterretning om, at de ansatte i Energistyrelsen var under pres for at komme med en klimafremskrivning, der så bedre ud, end de selv synes de kunne stå inde for. Kort tid efter kom artikler i Zetland , Politiken og Klimamonitor om, at Klimaministeriets departement havde lagt pres på Energistyrelsen, for at få klimafremskrivningen til at se bedre ud, således at den viste, at vi var tættere på at nå vores klimamål. Ja Zetland havde endog kilder, der kunne henvise til konkrete uenigheder, der flytter klimafremskrivningen hele 1,1, mio. ton eller 17% ift. 2030-målet!
Samtidigt kom det frem, at Klimaministeriet fremover vil flytte ansvaret for klimafremskrivningen fra Energistyrelsen til Klimaministeriets departement. Altså fra den teknisk-faglige styrelse til det mere politiserede departement, tættere på det politiske niveau – med mindre armslængde i mellem.

Over-optimistisk klimafremskrivning
Da klimafremskrivningen kom, viste den da også, at vi er kommet væsentligt tættere på især 2025-målet i forhold til fremskrivningen sidste år. Nu peger fremskrivningen på, at vi når hele 49,8% i 2025 med de eksisterende tiltag. Altså en meget lille manko til den lave ende af klimamålet på 50-54% i 2025. Og pludselig var behovet for nye klimatiltag altså meget mindre!

….men det holder ikke
Når man går ind og læser mere grundigt i klimafremskrivningen, viser det sig dog, at den giver et overoptimistisk billede. Den medtager bl.a. forventninger til væsentlige effekt af projekter for CO2-fangst og lagring (CCS), som ikke umiddelbart virker realistiske, og som også Klimarådet tidligere har kritiseret. Ligeledes medregner den ikke den øgede grænsehandel med diesel, som Skatteministeriet ellers regner med, ligesom der er flere andre faktorer, der peger på, at vi er væsentligt længere fra de 50% i 2025, end det umiddelbart ser ud i det samlede resultat.

Alvorlig sag – bør have politiske konsekvenser
Det er en meget alvorlig sag. For vi har brug for klimadata og -fremskrivninger vi kan stole på, hvis vi skal have en meningsfyldt demokratisk dialog og proces omkring vores klimamål. Hvis der bliver manipuleret med vidensgrundlaget ud fra politiske hensyn, og hvis klimafremskrivninger derfor nu fremadrettet kommer til at tegne et mere optimistisk billede end berettiget, er det helt uacceptabelt. Det vil betyde, at vi ikke får igangsat den nødvendige politiske handling i tide, og enten ikke når vores klimamål, eller må iværksætte meget hårde virkemidler, som kunne have være undgået ellers. Det er det modsatte af rettidig omhu, og dybt uansvarligt i forhold til den svære omstilling vi skal igennem, i forhold til tiltroen til vores demokrati og myndigheder, og til vores mulighed for at være med til at løse klimakrisen.

Derfor er det afgørende, at regeringen og folketinget nu sikrer, at vi fremover får de nødvendige, troværdige og objektive klimadata og -opgørelser – og at vi får sat gang i den øgede klimahandling med det samme.