Af: Helene Gjerding, 92-gruppen

I februar 2023 indsendte 92-gruppen – med stor opbakning fra medlemsorganisationer - vores anbefalinger til OECD, til en proces, som vil få stor betydning for stater, virksomheder og mennesker, verden over.

OECDs retningslinjer for multinationale selskaber (herefter Guidelines) er de mest anvendte og vigtigste standarder for ansvarlig virksomhedsdrift i verden. Der refereres til dem i al lovgivning omkring virksomhedsansvar og due diligence, internationalt, i EU, og på nationalt niveau. En bred kreds af stater, privatsektor og civilsamfund bakker op om retningslinjerne, som omhandler både menneskerettigheder, klima og miljø, og som dækker alle sektorer.

De nuværende Guidelines er fra 2011 og der er sket meget siden – såsom vedtagelsen af Verdensmål og Parisaftalen. OECD har derfor erkendt, at der er behov for revision, og i en årrække diskuteret, hvordan det skulle gøres. Udover, at det kunne blive en uoverskuelig proces både i tid og i ressourcer, åbner den nødvendige revision for, at ændringer i stedet for en forbedring kunne udvikle sig til en forringelse af de vigtige Guildelines.

For at undgå dette, besluttede OECD at gennemføre en punktvis revision, så grundlaget og rammeværket blev bibeholdt. En Stocktaking Report blev udformet i 2021, hvor mange aktører bidrog med deres holdning til, hvorfor der var behov for revision og hvad, det var vigtigt at få ændret. I januar 2023 kom OECD’s egen Consultation Draft, som var deres udkast til den reviderede tekst, og som alle interessenter herefter skrev op imod, inden deadline den 10 februar. Det var vigtigt, at 92-gruppen og mange andre civilsamfundsaktører meldte sig på banen, både fordi Guidelines, selv med de foreslåede ændringer, stadig manglede vigtige elementer - men også og især for at modarbejde det massive pres fra virksomheder og privatsektor, som benytter revisionen til at gøre Guidelines svagere.

Hvad 92-gruppen så mente i denne sag, kan, med en smule velvilje og en hel del forenkling, nedkoges til i 3 kategorier: den brede, den svære og den virkeligt nørdede.

Den brede: Det er essentielt, at Guidelines under revisionen på ingen måde forringes, kvantitativt eller kvalitativt. Mange ord og udtryk, som undergraver virksomheders reelle ansvar, bør slettes gennem hele teksten, fx når det kun kræves at virksomheder handler: where appropriate, where applicable, where feasible. De reviderede Guidelines bør stå klart som retningslinjer for reelt ansvar.

Den svære: Djævelen siges at bo i detaljen, men han/hun bor også i høj grad i definitionen.
I forhandlinger om tekst i lovgivning og guidelines udkæmpes drabelige slag på ord, deres indhold og fortolkninger – med forsøg fra parterne på henholdsvis skærpelse og udvanding af mening og anvendelse.
Som eksempler kan nævnes begrebet environmental impact, som i teksten defineres som noget der er known or foreseable – hvilket i sagens natur er alt for snævert. Mange impacts er uforudsete/uforudsigelige, herunder udslip, ulykker mv. Desuden er det uklart hvem der så definerer, hvad der er forudsigeligt.
Ligeledes bør virksomheder kun reagere, hvis deres aktivitet har significant effect på økosystemer – hvilket er et uklar begreb, som igen åbner for en egen fortolkning af, hvad der er signifikant.
I kapitlet om menneskerettigheder opfordres virksomheder til ikke at udøve undue pressure i tilfælde af, at ansatte protesterer - hvilket jo så forudsætter, at der findes en ”due pressure”, altså en legitim ret til at udøve pres. Men der må aldrig være tale om at vurdere legitimitet i protester og dermed legitimere pres imod dem, men altid om retten til protest.

Sidst, men ikke mindst, er kategorien det virkeligt nørdede. Herunder ligger alle de mange detaljer i sproget som skal sikre, at der er sammenhæng mellem de forskellige lovtekster, som er i luften netop nu, herunder CSDDD (EU's Due Diligence direktiv), CSRD (EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering) mfl. Hvis nogle af disse skal have effekt, er det vigtigt, at sproget rettes til i hele OECD’s Guidelines, så den indsats, virksomhederne her skal gøre, passer til anden lovgivning.
Et eksempel på dette kan være, at virksomheder ifølge Guidelines skal ”seek to adresse environment-related impacts” – altså søge at gøre noget – mens de i CSDDD og andre steder afkræves handling.
Her gælder det om at sikre, at Guidelines, med deres ikke-juridisk bindende karakter, bliver så ambitiøse som overhovedet muligt – så referencer til dem i andet lovtekst trækker niveauet op – og ikke ned, mod en laveste fællesnævner.

Med tak til alle som bidrog med fagligt stærkt input og skarpe kritikpunkter nåede vi deadline – og har dermed givet vores lille skub til en vigtig international proces med stor betydning for mennesker og natur, verden over.