Af: Silje Heldt Zaltzman, Verdens Skove

Ved den 15. konference om biodiversitet (COP15) i Montreal i december sidste år vedtog verdens lande en global aftale, GBF (Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework) for biodiversitet under FN’s Biodiversitetskonvention (CBD). Aftalen består blandt andet af 23 handlingsorienterede mål, der skal gennemføres inden 2030. Alle parterne til aftalen forpligtede sig på øjeblikkeligt at igangsætte implementeringsprocessen for de 23 mål. Disse mål er afgørende for at bremse den accelererende biodiversitetskrise og sikre, at det menneskeskabte tab af biodiversitet standses og vendes inden 2030.

Et af de helt centrale dele af GBF er anerkendelsen og sikring af oprindelige folk, lokalsamfund og kvinders rettigheder og deres inddragelse i beslutningsprocesser og implementeringen af aftalen. GBF anerkender bl.a. oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder til deres traditionelle territorier, som for eksempel reflekteret i målet om beskyttelse af henholdsvis 30 pct af Jordens land- og vandoverflade. Hvis det skal realiseres, er det dog afgørende, at oprindelige folks, lokalsamfunds og kvinders rettigheder også afspejles, når aftalen skal implementeres.

Danmark skal hurtigst muligt igangsætte implementeringsprocessen af aftalen. Det kræver, at Danmark fremlægger en detaljeret og konkret plan, der forholder sig til samtlige elementer af aftalen, inklusiv de 23 målsætninger. Det vigtigste politisk-administrative instrument til implementering af både Biodiversitetskonventionen og GBF nationalt er en såkaldt ’National Biodiversitetsstrategi og Handlingsplan’, eller NBSAP som det hedder i CBD. Alle parter til CBD er juridisk forpligtede til at udvikle og opdatere en NBSAP, men Danmark har aktuelt slet ingen NBSAP, da den foregående har været under revision siden 2016. I følge den nye aftale skal der foreligge en ny NBSAP inden udgangen af 2024, men med en manglende strategi og handlingsplan allerede, bør Danmark starte arbejdet nu og sætte en mere ambitiøs deadline for en NBSAP inden udgangen af 2023 i stedet.

Der bør også indgå en finansieringsplan som en del af NBSAP-processen, der sikrer, at Danmark påtager sig en retfærdig andel af ressourcemobiliseringen til biodiversitet og heriblandt den danske udviklingsbistand til biodiversitet. Dette bør inkludere direkte og øremærket finansiering til oprindelige folk i langt højere grad end tidligere. Danmark skal også tage ansvar for at reducere biodiversitetsskadelige subsidier og andre incitamenter til ødelæggende aktiviteter. Det kræver en konkret kortlægning af dansk finansierede subsidier og andre incitamenter, der bidrager til tab af biodiversitet, som bør være udfærdiget inden 2025.

Det er presserende, at Danmark tager en ledende rolle for biodiversitet og sikrer, at aftalen gennemføres både nationalt, i EU og globalt. Handling skal ske omgående for at indfri aftalens ambitiøse mål for at sikre, at biodiversiteten bevares og beskyttes for fremtiden.