Artiklen er blevet bragt første gang i Jyllandsposten 4. marts 2023
Vi håber, regeringen griber muligheden for en mere retfærdig genopretning og kigger på at lade krisens lykkeriddere bidrage med mere til gavn for os alle.
Af: Christian Hallum, Skatteekspert, Oxfam IBIS
Helene Hagel,Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Norden
Reiner Burgwald, Sektorformand for teknik- og service, FOA
EU’s medlemslande er netop nu i fuld sving med at gennemføre EU-aftalen om særbeskatning af energisektorens overnormale kriseoverskud.
En række EU-lande, herunder Spanien og Portugal, har endda udvidet EU’s skat til også at dække rekordoverskud i fødevaresektoren og finanssektoren, og andre lande som Tjekkiet har valgt at sætte skatten højere end det minimum, EU blev enig om.
Men desværre virker den danske regering til at være opsat på en så snæver dansk implementering som overhovedet muligt. Fremfor at udvide skatten til at gælde flere sektorer, så prøver regeringen at undtage så mange selskaber som muligt. Og fremfor at beskatte de store overskud i 2022, hvor energipriserne var på sit højeste, vil man af uforståelige årsager kun beskatte overskud fra 2023. Det til trods for, at EU’s aftale eksplicit tillader skatten at gælde for overskud skabt i 2022.
Det er uholdbart, for det vil undtage et af de mest profitable kriseår, en lang række selskaber har oplevet. Og netop nu, hvor vi i den grad har brug for at finde finansiering til en lang række af de kriser, verden står over for, og hvor folk kæmper med at betale regningerne.
A.P. Møller-Mærsk har for andet år i træk sat rekord med danmarkshistoriens største overskud. 203 mia. kr. landede resultatet på i 2022. Og med en skatteprocent på blot 3 pct. er samfundsbidraget til at overse. Imens belønnes aktionærerne med udbytteudbetalinger på 100 mia. kr.
Det er glædeligt, når danske selskaber klarer sig godt, men når Mærsks overskud i 2022 er vokset med 2.383 pct. i forhold til dets gennemsnitlige overskud i 2017-20, så skyldes det ikke, at selskabet har været ekstraordinært flittig eller innovativ, men derimod at det har tjent godt på de stigende fragtrater, som bl.a. pandemien og krigen i Ukraine har skabt. Samtidig må man ikke glemme, at de høje fragtrater i sidste ende betales af forbrugerne og har dermed forårsaget en del af den høje inflation.
Og Mærsk er langtfra den eneste, der tjener på tidens kriser. Også den danske transportvirksomhed DSV’s overskud steg med 400 pct. i 2022 sammenlignet med årene 2017-20.
Energikrisen har også været en guldmine for olie- og gasselskaber. Franske Total, som bl.a. udvinder olie i Nordsøen, har netop offentliggjort sit rekordoverskud på 153 mia. kr., og tilsammen har Vestens seks største olieselskaber haft et historisk stort overskud på knap 1.500 mia. kr.
Stigende fødevarepriser har skubbet millioner af mennesker ud i sult, men har på samme måde også skabt rekordregnskaber for fødevaresektoren, herunder for danske DLF Seeds, hvis overskud er vokset med over 100 pct. i 2022.
Kort sagt, så er det, der opleves som kriser for de fleste, endt med at blive en gylden forretning for nogle få. Det er derfor oplagt, at de store kriseoverskud beskattes. Det mener FN og Den Internationale Valutafond. Og det mener EU.
Derfor er det overraskende, at den danske regering ikke udnytter de muligheder, som EU-aftalen giver. Valgte man at lade EU’s kriseskat gælde på tværs af alle sektorer i 2022, skønnes det, at Danmark kunne opnå 11,3 mia. kr. i skatteindtægter, og det inkluderer ikke engang de indtægter, en beskatning af Mærsks milliardoverskud kunne give.
Med andre ord er der rigeligt med penge til f.eks. både at beholde store bededag, investere i øget velfærd og støtte verdens fattigste og global klimakamp. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje. Vi håber, regeringen griber muligheden for en mere retfærdig genopretning og kigger på at lade krisens lykkeriddere bidrage med mere til gavn for os alle.
