Af Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening
Status for arbejdet med en biodiversitetslov set fra DNs stol.
Valget er overstået men i skrivende stund er vi uden regering. Flere partier i både blå og rød blok har op til valget lovet en ”naturlov” eller ”biodiversitetslov”. Nogle i overskrifter, andre med konkrete løfter om en målsætning på 30% beskyttet natur.
Intet er derfor afklaret endnu. Men vi er med løfterne kommet et stort skridt tættere på faktisk at få en lov på naturområdet, som vil sætte juridisk forpligtende mål om 30% natur til lands og til vands.
30% natur til lands er meget ambitiøst, men nødvendigt. Med store ambitioner om 30% natur følger også en stor opgave i at pege på virkemidler, der kan være en ”motor” som kan medvirke til at målene bliver realiserede.
Et overordentlig vigtigt element i den forbindelse er at arbejde for at der politisk følges op på ”loveftersynet”, som blev lovet op til valget i 2019 og pt. ikke er afsluttet endsige udmøntet i lovrevisioner. Skal vi nå de 30% på land er man nødt til at gøre op med ”systemfejlen” i dansk lovgivning som indebærer, at landmænd og skovejere oplever det som en økonomisk ”straf” at huse og genskabe natur.
Naturbeskyttelseslovens § 3 og artsbeskyttelsen under habitatdirektivets artikel 12 er eksempler på, at man oplever økonomiske tab ved at genskabe og huse natur.
Motoren i dansk naturforvaltning er en lovgivning, som i stedet gør det attraktivt at genskabe og huse natur. Derfor skal det videre arbejde for en biodiversitetslov ses i sammenhæng med arbejdet for at udmønte loveftersynet og reparere ”motoren” i dansk naturforvaltning.
Bliver det dyrt at udlægge 30% til natur på land?
Det kommer an på, hvordan man opstiller regnestykket. EU er jo meget langt fremme med økonomisk værdisætning af naturens økosystemtjenester. Herhjemme har vi traditionelt udelukkende set på naturgenopretning som en udgift. Men drikkevandsbeskyttelse, klimasikring med mere giver mulighed for synergier. Naturen skal være en del af løsningen. Og økosystemtjenester har en overraskende stor samfundsmæssig værdi. EU Kommissionen angiver på deres hjemmeside om den kommende Forordning om naturgenopretning, at for hver Euro der investeres i naturgenopretning, øges den samfundsmæssige værdi med mellem 8 – 38 Euro.
Den Forordning vil, som udkastet tegner, også sætte vigtige og forpligtende kvalitative mål for naturen. En dansk biodiversitetslov skal selvfølgelig synkroniseres med den kommende Forordning. I DN håber vi på en biodiversitetslov, som vil have samme struktur som klimaloven.
I det videre arbejde med at få en Biodiversitetslov med ambitiøse mål kan der derfor være anledning til at fokusere på, at naturen ikke blot er en udgift men også økonomisk værdiskabende. Og den værdi skal vi medregne på samfundsniveau og måske forsøge at omsætte til positive incitamenter for den enkelte jordejer til at genskabe og tage vare på naturen. Via Biodiversitetskonventionen er vi jo forpligtede til at erstatte negative incitamenter med positive. Senest i 2020…
Øget mulighed for jordfordeling og reduceret jordbeskatning af natur er andre mulige konkrete virkemidler, som potentielt kan være med til at anspore til at nå de ambitiøse mål.
Du kan stadig nå at skrive under på "Giv Naturen Lov" her
