Hvad skete der med ambitionerne for en national strategi for bæredygtig udvikling? Det spørgsmål blev stillet, da græsrødder og grønne aktivister fra hele landet samledes den 8. til 11. september til GrøntMøde i Svendborg.

Fra en gammel købmandsgård (nu et regionalt kultur- og spillested) i Svendborg, blev der hen over en forlænget weekend i september trukket en grøn tråd tilbage til Rio-topmødet på den anden side af Atlanten for 30 år siden, og til de ambitioner om en bæredygtig fremtid, som vi dengang som verdenssamfund blev enige om at kæmpe for.

Til mødet var Gunnar Olesen fra VE en af de mange oplægsholdere og stod bag en workshop om 92-gruppens arbejde i de internationale processer. I workshoppen blev der bla. sat spørgsmålstegn ved, om det globale klimasamarbejde kan klare klimakrisen? Og hvad der skal til for, at det global klimasamarbejde klarer klimasikringen?

Et anden grøn tråd, som mødet kunne trække, var tilbage til DanmarksDeklarationen. Deklarationen, som 12 kommuner og 70 foreninger var med til at underskrive tilbage i 2000, var et folkeligt input til Danmarks dengang første nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Til mødet så vi nærmere på, hvad vi egentlig har nået siden dengang - og det er faktisk ikke særligt meget, kunne mødedeltagerne konkludere.
Ser man på DanmarksDeklarationens 10 anbefalinger til et grønnere og mere bæredygtigt samfund, er vi nemlig langt fra i mål. Eksempelvis var en af anbefalingerne, at den vilde flora og fauna skulle sikres, men i dag har biodiversiteten aldrig været mere svækket og presset. Danmarks kyster ligger hen som ørkener under vandet. På mødet blev landbruget også debatteret med fokus på nødvendig reformering.

Et andet eksempel fra DanmarksDeklarationen var anbefalingen om at skabe folkelig involvering og dialog om samfundets udvikling. Bæredygtighed skulle ind i alle uddannelser, og fra FN var det blevet besluttet, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) skulle integreres i uddannelsessystemet. Men UBU fik aldrig et politisk eller folkeligt gennembrud - eller en plads i finansloven. Men endelig sker der noget. Og på mødet deltog også professor emeritus Jeppe Læssøe, fra Forum for Uddannelse og Bæredygtig Udvikling (RCE-Denmark). Han kom med status og opsamling af de vigtigste pointer, dels at facilitere workshoppen, som vil sigte mod at udarbejde input fra deltagerne til, hvordan den fortsatte proces frem mod en national handleplan kan styrkes. Resultatet af diskussionerne vil blive videreformidlet, til det fortsatte arbejde i de 8 partnerskaber og et kommende nationalt råd for UBU.

Samtidig har civilsamfundets arbejde med bæredygtig udvikling og uddannelse ikke mødt megen opbakning fra de skiftende regeringer siden lukningen af Miljøministeriets Den Grønne Fond tilbage i 2002, der skete umiddelbart efter, DanmarksDeklarationen var blevet overrakt til daværende miljøminister Svend Auken (S).

Men selvom der fortsat er lang vej mod de ambitioner, der kom folkelige input til for 22 år siden, og som en række NGO og folkeoplysende organisationer nu har taget op igen på GrøntMøde, handlede mødet dog mest af alt om løsninger og inspiration. Der var workshops om bæredygtige bosætningsformer, som off-grid landsbyen Grobund i Djursland, om tiny house bevægelsen, om lokale energifællesskaber bygget på vind- og solenergi, og om hvordan en ny, grøn landbrugsreform kunne se ud.

Mødet viste, at initiativerne og interessen for en grøn og bæredygtig fremtid altså allerede er derude, hvis bare politikerne vil gribe bolden. GrøntMøde har det konkrete formål, at skabe et nyt folkeligt input til den ”nationale strategi for bæredygtig udvikling”. Visionerne overleveres til Folketinget i starten af 2023.