Af Daniel Hauberg, klimarådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Når den nye landbrug- og fødevareminister mener, at vi kan håndtere klima- og miljøudfordringerne i landbruget uden at stille krav om, at husdyrproduktionen skal reduceres, så har regeringen ikke har forstået situationens alvor.
Vi har ventet siden november på regeringens klimaplan for landbruget og det ser ud til, at vi må væbne os med mere tålmodighed. I slutningen af januar meddelte ministeren, at regeringen dropper sit planlagte udspil og inviterede i stedet til topmøde og dialogkaffe – en proces, der ser ud til at løbe langt ind i marts måned.
Man fristes til at tro, at regeringen har kigget en ekstra gang på sit udspil og spurgt sig selv, om der var nogen i kongeriget Danmark, som ville kippe med flaget eller om kombinationen landmændenes vrede, de grønne organisationers sønderlemmende kritik og støttepartiernes hovedrysten ville være det mest sandsynlige udfald.
Og ja, det er en svær opgave for regeringen at favne landmændene, de borgerlige, støttepartierne, de grønne organisationer og klimavidenskaben, men det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken og slække på ambitionerne.
Landbruget står for knapt en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det svarer til 15,4 mio. tons CO2 om året inkl. arealanvendelse (LULUCF).
Regeringen må forstå, at klimaregningen skal betales uanset hvad og hvis landbruget ikke skal betale sin andel, hænger den på resten af samfundet og så må Arne altså undvære sit kød, sin bil og sommerferien til Mallorca.
Mere græs, mindre korn
Danmark er et landbrugsland og det vil vi fortsat være. DN har store ambitioner for landbruget, men vi ved også, at fremtidens landbrug ser helt anderledes ud end det, vi kender i dag.
Landbruget optager ca. 60 procent af Danmarks samlede areal og ca. 80 procent af det dyrkede areal går til foderproduktion. Vi er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger og derfor importerer vi soja i Sydamerika svarende til 600.000 hektar for at fodre vores husdyr. Kun 11 procent af landbrugsarealet bliver brugt til dyrkning af mad direkte til mennesker. Sådan kan vi ikke fortsætte.
Betydeligt mindre af Danmarks areal skal pløjes og den jord vi dyrker, skal fortrinsvis drives økologisk, med mad til mennesker og tage højde for klima, natur og miljø. Det betyder omlægning af landbrugsarealer til natur og skov, mere græs og mindre korn på markerne samt færre dyr i staldene.
For at nå dertil kræver det vilje og handlekraft i de kommende politiske forhandlinger.
Udtag 100.000 hektar lavbundsjorder
Det øverste punkt på landbrugsdagsordenen lige nu er udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder. Ifølge Aarhus Universitet er potentialet et sted mellem 3-6 mio. ton CO2. Det er det mest omkostningseffektive tiltag, vi kender og derfor snakker alle om det. Regeringen vil det. Støttepartierne vil det. Og landbrugets egen organisation har sammen med DN foreslået udtagning af 100.000 hektar. Det handler mest af alt om økonomi og viljen til at finde en god løsning, som indeholder tilstrækkelig mange hektar. Sæt i gang!
Der er også andre lavthængende frugter regeringen kan høste. Blandt andet er EU’s landbrugsstøtte og en CO2-afgift vigtige brikker i en incitament-struktur, som sikrer, at den enkelte landmand omlægger sin produktion. Regeringen bør hurtigst muligt og senest i 2025 indføre en CO2-afgift for landbruget baseret på individuelle klimaregnskaber på bedriftsniveau. Redskabet til beregning af klimaregnskaber er ifølge SEGES færdigt til umiddelbar implementering ultimo 2021.
Derudover er det vigtigt, at regeringen udnytter EU’s landbrugsstøtte maksimalt, så grundstøtten (søjle I) i videst mulig omfang omlægges til støtteordninger til bæredygtig produktion og naturtiltag (søjle II). Hertil kommer muligheden for de såkaldte eco-schemes under søjle I til miljø- og klimatiltag.
Kødproduktionen er nøglen til landbrugets omstilling
Det store slag i landbrugsforhandlingerne bliver husdyrproduktionen. Ministeren vil satse stort på det plantebaserede marked, men freder derudover kødproduktionen. Det går simpelthen ikke.
Produktionen af kød står for mere end halvdelen af landbrugets klimabelastning. Derfor er det utopisk at tro, at landbruget kan nå sin andel af 70-procentmålsætningen uden krav til husdyrproduktionen. Det er særligt køernes metanudledning, klimagasser fra husdyrgødning og de store foderarealer, der får klimaregnskabet til at stikke af.
Desuden har landbruget en meget stor negativ miljø- og klimapåvirkning gennem vores import af foderstoffer fra især Sydamerika, hvor vi importerer for mindst 5 mia. kr. om året og medvirker til øget afskovning.
Derfor er vi nødt til at reducere klimabelastningen fra husdyr med mindst 50 procent.
Det gør vi ved at blive selvforsynende med foder, omlægge landbruget fra korn til græs og stoppe med offentlige tilskud til nye staldbyggerier under påskud om miljøforbedringer.
En stor omlægning til græs giver desuden gevinst på en lang række parametre. Blandt andet større udbytte i form af biomasse og protein pr. hektar end korn, højere kulstoflagring og en reduktion af kvælstofudvaskning på op mod 20.000 ton.
Fremtidens landbrug
Med den rigtige omstilling kan vi i fremtiden fortsat have en stor eksportorienteret landbrugsproduktion, der producerer mad til mange millioner mennesker, skaber arbejdspladser i landdistrikterne og er rentabel for den enkelte landmand. Dansk landbrug har potentiale til at blive et foregangsland for det innovative økologiske landbrug, der på en og samme tid tager højde for klima og biodiversitet samtidig med, at man producerer plantebaserede kvalitetsfødevarer og nye teknologiske løsninger til resten af verden.
I DN håber vi, at regeringen under dialogkaffen bliver klogere, lytter til klimavidenskaben og melder sig på banen med et ambitiøst mål for landbruget i stedet for at stikke hovedet i busken og sende klimaregningen videre til Arne og os andre.
