Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

Den regering der kommer efter valget, kommer til at regere Danmark i en afgørende tid for klimaet. Klimavidenskaben siger nemlig klart og tydeligt, at handling de nærmeste få år bliver afgørende for, om det lykkes os at bremse klimaændringerne i tide. Om få år vil det globale og ikke mindst den danske CO2 budget være brugt op, hvis vi ikke alvorligt ændre kurs nu.

Danmark er ikke på ret kurs nu. Med de klimaplaner der foreligger fra regeringen, vil vi nedsætte hastigheden i den grønne omstilling de næste 10 år, og først have retning mod klimaneutralitet efter år 2100. Langt fra det mål om netto-nul udslip i 2050, som et flertal af partier i Folketinget ellers siger, vi skal nå – Og 2050 er så for øvrigt for sent, hvis vi med rimelighed skal yde vores for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grad. Så bør dansk netto-nul udslip ske senest i 2040 og vi bør reducerer vores drivhusgasudslip med mindst 70% i 2030 ift. 1990.

Kort sagt vi har ikke mål, der lever op til Paris-aftalen og 1,5 grad. Ja vi har i dag faktisk slet ikke nogen samlede klimamål på den korte bane til 2030. Det på trods af, at FN’s klimapanel IPCC ellers siger, at det netop er handling i de næste få år der er allermest vigtig.

Det er bagrunden for, at vi fra 92-gruppen tog initiativ til et borgerforslag til en klimalov, som næste 68.000 danskere nu har skrevet under på. Et borgerforslag der går ud på at sætte de klimamål, som videnskaber siger er nødvendige, og sikre at vi bevæger os frem mod dem i tide og ikke udskyder den nødvendige handling, som vi gør i dag.
Desværre har regeringen valgt at udskyde og dermed sylte behandlingen af vores borgerforslag til efter valget. Men det er endnu en god grund til at dette folketingsvalg må blive et klimavalg, for det bliver det nye Folketing, der skal afgøre, hvad der skal ske med vores borgerforslag og en ny dansk klimalov.

Hvis demokratiet skal virke, er det vigtigt, at vælgerne er veloplyste om de enkelte partiers klimapolitik, før de stemmer. Desværre har valgkampen ind til nu været præget af en god del ugennemsigtig varm luft fra partierne på klima, og det må være svært for den enkelte borger, at finde ud af, hvad partierne egentlig vil.

Derfor forsøger flere af 92-gruppens organisationer, som beskrevet i dette nyhedsbrev, også at sikre klarhed om partiernes positioner og at de rigtige klimaspørgsmål bliver stillet her i valgkampen.
Nogle af de afgørende spørgsmål er hvilke klimamål de enkelte partier mener, Danmark skal have på den kortere bane i 2030 og hvornår de mener, at Danmark skal være i netto-nul med sit klimaudslip. Det er ikke helt let at få et klart svar fra alle partier om dette, men overfor har Det Økologiske Råd sammenstillet de meldinger, de ind til nu har kunnet få fra partierne. Som det ses, er der ret stor forskel, og kun et mindretal af partierne er i nærheden af klimamål, der kan siges at være i overensstemmelse med 1,5 grads målet fra Paris-aftalen.

Man kan så håbe, at partierne i løbet af valgkampen bestemme sig til at hæve deres klimamål – vi afventer i hvert fald gerne en sådan melding fra partierne, ikke mindst dem med de laveste klimamål. 

For klimaet kan ikke vente - og en ny regering efter valget må sikre, at Danmark nu endelig lever op til sit globale ansvar, og ikke fortsat og ansvarsløst skubber opgaven videre til vores børn og børnebørn.