Af ph.d. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier hos Det Økologiske Råd

EU-Kommissionen har mere end to år efter tidsfristen stadig ikke fastlagt kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. EU-Domstolens hammer faldt i december. Det blev stadfæstet, at Kommissionen har overtrådt EU-retten. Det var Sverige, der med støtte fra bl.a. Danmark, havde stillet Kommissionen for retten og vandt.

Desværre udmeldte Kommissionen samme dag, at de ville fortsætte med den igangværende handlingsplan, og tog altså ikke notits af EU-Domstolens afgørelse om straks at rette op på deres passivitet. Parlamentet har dog taget dommen meget seriøst og lægger især vægt på de sundhedsmæssige konsekvenser af, at hormonforstyrrende stoffer stadig ikke er forbudt eller begrænset tilstrækkeligt. Derfor har de lagt et stærkt pres på Kommissionen, og start februar skulle Kommissionen stå skoleret til et plenarmøde i Strasbourg. Her kom der endelig et mere eller mindre konkret udspil fra Kommissionen – kriterier for hormonforstyrrende stoffer vil blive fremlagt inden sommeren 2016. Arbejdet med at få fastlagt robuste videnskabelige kriterier er dog langt fra slut endnu. Der er nemlig en del, som skal falde i hak for, at vi får kriterier, som i tilstrækkelig grad sikrer mennesker og miljø imod disse kemikalier.

Flere EU-medlemslande er inden for det sidste år eller to begyndt at tage konsekvensen af, at lovgivningen er blevet forhalet i årevis. Og nationale forbud er før set som vejen frem, da det lægger et stærkt pres på Kommissionen for at skabe ens konkurrencevilkår og beskyttelsesniveau i hele EU. Således har Frankrig forbudt bisphenol A i alt emballage til fødevarer, ligesom de har indført et forbud mod DEHP – en af de mest udskældte ftalater – i slanger i hospitalsudstyr. Norge, som har en frihandelsaftale og derfor er omfattet af samme regler som EU-landene, har tilsvarende indført et forbud mod fluorstoffet PFOA i forbrugerprodukter.

Hvis Danmark slutter op, kan vi øge presset på EU for en bedre fælles lovgivning. Det vil også styrke erhvervslivet. Hvis danske virksomheder er med i front i udviklingen af alternative løsninger, kan de senere opnå konkurrencefordele. Sådan gik det for de virksomheder, der tog føringen inden for vedvarende energi herhjemme. Det samme kan ske på kemikalieområdet. Spørgsmålet er bare, om vores politikere vil og tør bane vejen.