Af Kirsten Hjørnholm Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke
I New York er FN-forhandlingerne om finansieringen af det sæt af verdensmål, som forventes vedtaget til september netop startet. Det er dybest set denne finansiering, som skal bringe os ind i en bæredygtig fremtid, hvor klodens begrænsede ressourcer bevares for fremtiden, samtidig med at de milliarder af mennesker som lever i fattigdom får et mere værdigt liv.
2015 er med en perlerække af FN topmøder et helt særligt og meget vigtigt år. I juli mødes verden ledere i Addis Ababa for at blive enige om finansieringen af udvikling og af de nye verdensmål. I september vedtages selve målene - hvis altså de rige lande er kommet med finansiering og andre ressourcer så verdens fattigste lande kan forpligte sig på at implementere målene. En af hovedudfordringerne er at finde en meget stor mængde penge, og samtidig sikre at de bruges på det rigtige. Udviklingslandene har brug for mellem 3,5-4,5 billioner dollars årligt for at realisere de kommende verdensmål. Med det nuværende niveau for offentlige og private investeringer mangler udviklingslandene stadig cirka 2,5 billioner dollars årligt.
Danmark har et stærkt udgangspunkt for at gøre en forskel. Vi er progressive i FN, vi har været førende inden for udviklingsbistand i årtier, vi kæmper for menneskerettigheder og særligt kvinders rettigheder, og vi har rakt ud og lavet alliancer med alverdens lande og vist vejen inden for klimaforhandlingerne i årevis.
Danmark vil for det første genbekræfte egen og andre rige landes forpligtelse på at give 0,7 % af BNI til udviklingsbistand. Det er en vigtig dagsorden Danmark fremmer, for udviklingsbistand er en lille, men vigtig pose penge, som kan medvirke til sociale forandringer, der rækker meget længere end det enkelte program eller projekt.
Danmarks anden prioritet er at sikre, at flere private midler bringes i spil i finansieringen af “bæredygtig grøn vækst”, som har afgørende indflydelse på, om vi kan få fælles udviklingsmål. Danmark skal invitere alle aktører ind i udviklingsindsatsen, og sikre, at indsatserne bidrager til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Men vækst, investeringer og jobskabelse bidrager ikke automatisk til reduktion af fattigdom og ulighed – den kan endda under visse omstændigheder føre til øget fattigdom og negative menneskerettigheds- og miljøeffekter. Danmark bør derfor arbejde for en opkvalificering af den private sektor og private midlers rolle. Principper om gennemsigtighed og ansvarlighed skal indføres, og standarder skal efterleves såsom FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv samt sektorspecifikke standarder, f.eks. på landbrugsinvesteringer og jord.
