92-gruppen og Globalt Fokus har sammen med vores partnere i Climate Action Network Europe sendt et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og økonominister Stephanie Lose med anbefalinger til EU's position på COP29 i november.
Anbefalingerne inkluderer bl.a., at EU skal arbejde for:
- At et nyt klimafinansieringsmål, NCQG, er behovsbaseret, rettighedsbaseret, og afspejler de rige landes retlige forpligtelser overfor resten af verden.
- At målet inkluderer et offentligt bidrag på mindst 1000 milliarder USD, har delmål (for reduktioner, tilpasning og addressering af tab og skader).
- At ny klimafinansiering ikke bidrager til mere gæld for modtagende lande.
- At finansieringen er gennemsigtig, og inkluderer lokale stakeholders.
- At der etableres en retfærdig klimaskat på overskud fra klimabelastende virksomheder og sektorer - og denne målrettes det Globale Syd.
- At arbejde for, at EU står i spidsen for global udfasning af fossile brændsler og inkluderer konkrete mål om dette i den kommende EU NDC.
- At arbejde for, at EU sætter et mål om netto-nul senest i 2040, og 82% reduktioner i 2035 for at nå målet om 1,5ºC.
Læs hele brevet til Aagaard her.
Læs hele brevet til Lose her.