Pressemeddelelse om ny global aftale om beskyttelse af den globale biodiversitet, Kunming-Montreal
Global Biodiversity Framework, CBD COP15 resultat

92-gruppen

Tidligt mandag morgen lykkedes det for verdens lande at vedtage en ny global aftale om beskyttelse af den
globale biodiversitet på COP15 biodiversitetskonferencen i Montreal, Canada.

”Det er et stort og vigtigt resultat, at det nu lykkedes verdens lande at vedtage en ny global aftale på COP15.
Vi står midt i en global natur- og biodiversitetskrise, hvor en million arter er i fare for at uddø og vores
naturgrundlag nedslides med foruroligende hast. Derfor er det helt afgørende, at topmødet resulterede i en
ny aftale”, udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, et netværk af 25 miljø- og
udviklingsorganisationer, fra konferencen.

”Aftalen indeholder flere gode ting blandt andet mål om at beskytte 30% af jordens landjord og hav, at
nedbringe forurening og ændre økonomiske subsidier og støtteordninger, der ødelægger biodiversiteten.
Men aftalen mangler på flere af de vigtige indsatsområder konkrete målsætninger, ligesom der ikke er en
klar implementeringsmekanisme, der sikrer, at landene faktisk vil leve op til aftalen. Det er en svaghed ved
aftalen” siger Troels Dam Christensen og fortsætter ”Danmark må nu kaste kræfter i at være med til at sikre,
at aftalen faktisk bliver det vendepunkt for klodens natur og biodiversitet, som vi behøver”.

”Danmark halter selv bagefter i forhold til at beskytte vores egen biodiversitet. Faktisk ligger vi i bund i EU.
Det må ændres, så vi også selv lever op til den nye aftale. Det betyder, at Danmark nu må have en
biodiversitetslov, der sætter klare målsætninger op for, hvordan vi beskytter vores egen biodiversitet og også
tager ansvar for det fodaftryk vores forbrug har på den globale biodiversitet. Det må være en klar opgave for
den nye regering”, slutter Troels Dam Christensen.

Fra IWGIA

Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework anerkender oprindelige folks rettigheder til deres jord og
territorier, der er nogle af de mest biodiverse i verden. I teksten anerkendes oprindelige folk som partnere,
der kan bidrage med deres værdier og viden til beskyttelse af disse vigtige områder.

”Specielt er vi glade for at se, at der under Sektion C er et helt afsnit, der beskriver den vigtige rolle og bidrag
oprindelige folk har i forhold til at forvalte og beskytte biodiversitet samt den bæredygtige udnyttelse af
naturen OG at der i forhold til implementeringen af aftalen henvises til internationale menneskerettigheder
og specifikt til FN Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007. Derudover anerkendes
vigtigheden af oprindelige folks fulde og aktive deltagelse og deres viden, innovationer, kosmologi og
praksisser” siger Ida Theilade, forperson i IWGIA. ”Dette er et vigtigt skridt for at sikre, at fremtidig
naturbeskyttelse ikke risikerer at krænke menneskerettigheder, for eksempel ved tvangsforflytninger eller
jordtyveri”. Oprindelige folk er organiseret i deres eget netværk: International Forum for Biodiversitet (IIFB).
IIFB har kæmpet for deres anerkendelse i mange år og stiller sig meget positiv over for den nye ramme.

Fra DGUB

”Den nye aftale er en gylden mulighed for at iværksætte gennemgribende forandringer i Danmarks
naturpolitik. Civilsamfundet, ikke kun industrien, skal have en central rolle i gentænkningen af måden, vi
bruger vores fælles plads på i Danmark. I Den Grønne Ungdomsbevægelse ser vi frem til at være med til at
skabe en ambitiøs naturlov for Danmark, som ikke blot beskytter 30% af land og vand, men også passer godt
på de resterende 70% af arealet.” Siger Clara Berg-Jensen, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Fra Verdens Skove

Beskyttede områder

“Det er meget positivt at det lykkedes at få indgået en global aftale om vores natur. Særligt positivt er det at
oprindelige folks bidrag til at beskytte naturen gennem deres territoriale rettigheder er anerkendt” udtaler
Jakob Kronik, international chef i Verdens Skove, og fortsætter:
"Det er dog endnu uklart hvor betydelig en del af den samlede finansiering, der vil tilfalde oprindelige folk,
som samlet set beskytter op imod 80% af verdens biodiversitet på land - det bliver vigtigt at følge op på i de
kommende år”.

Det såkaldte Target 3 sætter et mål om, at parterne skal bevare mindst 30% af Jordens land- og havareal
inden udgangen af 2030 med krav om, at det er områder af særlig betydning for biodiversiteten og
økosystemers funktioner og tjenester, der udpeges til bevarelse. “Det er super vigtigt, at der i allersidste
udkast til aftaleteksten blev klargjort, at der er tale om hhv. 30 procents bevarelse både på land og til havs,
da dette hidtil var vagt formuleret. Derudover er det meget positivt, at der er tale om mindst 30 procent”
udtaler Sofie Banke Poulsen fra Verdens Skove og fortsætter; “det, der bliver særligt afgørende nu, er at få
fastlagt nogle stærke indikatorer på hvordan områderne udpeges og monitoreres, så vi sikrer os, at målet får
reel effekt”

Klima og biodiversitet

Klima- og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen, og derfor er det også meget vigtigt, at løsningerne
på de to kriser samtænkes. Derfor var et af fokusområderne under COP15 hvordan kriserne kan samtænkes
fremadrettet. Dog kunne partslandene ikke blive enige om det og derfor endte beslutningen med at blive
skubbet til næste partskonference, COP16, som afholdes i 2024.

“Det er super ærgerligt, at der ikke blev taget en beslutning om, hvordan klima- og biodiversitetskriserne
håndteres samlet i denne Konvention, da det er meget vigtigt at de mange sammenhænge mellem klima og
biodiversitet ikke glemmes i den nye globale biodiversitetsaftale og implementeringen af den” siger Fenja
Marie Vinther, frivilligkoordinator i Verdens Skove og fortsætter:

“På trods af, at det såkaldte ‘Target 8’ i den nye aftale lider under at der ikke blev taget en beslutning, er vi i
Verdens Skove meget positive over, at dette mål adresserer den påvirkning klimaforandringer og forsuring
af havene har på verdens biodiversitet. Nu er det bare vigtigt, at partslandene lykkes med at samtænke de
to kriser i alle de relevante tiltag, der skal realiseres fremover for at vende tabet af biodiversitet”.

Resourcemobilisering og implementering

En af de helt store knaster i forhandlingerne var ressourcemobilisering. Implementeringen af aftalen er
meget ressourcekrævende og mange udviklingslande afhænger af finansiel støtte. Det såkaldte ‘Target 19’
fastlægger, at der årligt skal mobiliseres mindst 200 milliarder dollars til biodiversitet inden 2030. “Selvom
det er positivt, at der er kommet tal på, hvor mange midler der skal mobiliseres, er det stadig uklart hvor
størstedelen af disse penge skal komme fra”, siger Silje Heldt Zaltzman fra Verdens Skove. En del af pengene
skal findes ved at mobilisere 20 milliarder dollars fra de rige lande årligt inden 2025, hvorefter beløbet øges
til 30 milliarder årligt inden 2030. “Disse tal er meget skuffende og langt fra nok i forhold til, hvad der er
behov for. Når tallene ikke er højere, så trækkes det generelle ambitionsniveau i aftalen ned, da mange
fattige landes indsats netop afhænger af udviklingsstøtte fra de rige lande” fortsætter Silje.

Derudover mangler der ambitiøse mål for hvornår vi skal have aftalen implementeret samt, hvornår vi skal
gøre status på baggrund af de nationale landerapporter. “Det er problematisk at der ikke er fastsat en
ambitiøs og mere bindende implementeringsmekanisme i aftalen. Det er nu vi skal rykke på den her
dagsorden og her hviler der specielt et stort ansvar på de ressourcestærke lande for at handle. Det betyder
dermed også, at der nu påhviler Danmark en stor opgave med at sikre aftalens succes”.

For yderligere information kontakt følgende:

• Troels Dam Christensen, 92-gruppen, +45 21 72 79 57, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Ida Theilade, IWGIA, +45 60 22 34 10, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Clara Berg-Jensen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Jakob Kronik, Verdens Skove, +45 41 98 48 98, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Sofie Banke Poulsen, Verdens Skove, +45 41 28 55 54, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Fenja Marie Vinther, Verdens Skove, + 45 23 86 56 11, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Silje Heldt Zaltzman, Verdens Skove, +45 50 40 18 81, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.