Af: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen 

Her 10 måneder efter den nye regerings tiltrådte, mangler vi stadig den akut-pakke af klimatiltag, der kan redde 2025-klimamålet. Før sommerferien kom der endelig gang i den politiske forhandlinger, men de er nu øjensynligt gået i stå igen. Vi er nu kun tre måneder fra mål-perioden starter, og det er i allersidste øjeblik, hvis vi skal kunne nå vores 2025-klimamål.

Efter sommerens klima- og vejrkatastrofer overalt på kloden, kan der vist ikke være mange danskere, der er i tvivl om, at det haster med øget klimahandling.

Her kort før verdens mødes til næste klimaforhandlingsmøde på COP28, er klimavidenskabens budskab klart: Vi skal reducere de globale udledninger af drivhusgasser (CO2e) med ca. 45%, hvis vi skal have en bare nogenlunde chance for at holde temperaturmålet på maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. Det er en enorm udfordring. Og det er handlingen nu og de kommende få år, der bliver afgørende.

Hvordan så her i Danmark, hvor vi jo har Klimalovens mål på de 70% i 2030. Desværre kom Klimaloven jo aldrig til at indeholde et CO2-budget, og siden har de politiske handlinger fulgt en hockeystav, hvor handling skubbes ud i fremtiden. For dog at undgå den værste hockeystav, blev en beslutning om et klimamål på 50-54% for 2025 (som et gennemsnit for 2024-2025-2026) skrevet ind i Klimaloven. De 54% er tættest på en jævn udvikling frem mod de 70% og derfor et mindstemål for, hvad klimaet behøver, mens de 50% stadig er en hockeystav, der ikke holder det nødvendige CO2-budget.

Der har siden, som påpeget af Klimarådet gentagne gang, manglet nok handling for at nå 2025-målet. Da den nye regering kom til sidste år, var der derfor en berettiget forventning om nye tiltag hurtigt for at kunne nå målet. Men udmeldingen fra klimaminister Lars Aagaard var, at man først ville afvente klimafremskrivningens resultat i april. Da den så kom, mente regeringen, at den viser, at der kun manglede 0,2 og senere 0,6 mio. ton CO2e for at nå de 50%. Klimarådet og CONCITO kunne dog klart påvise, at mankoen sandsynligvis nærmere er over 2 mio. ton. Og det er vel og mærke kun for at nå de 50%. Så det haster altså rigtigt meget med nye tiltag, og tiltag der kan nå at virke i målperioden.

Vi kom fra 92-gruppen allerede i foråret med en ”akut-pakke” med mulige tiltag, der kan bringe os på de 54% i 2025, og CONCITO og Klimarådet kom også med konkrete forslag til virkemidler, der kan bringe os et stykke over de 50%. Så der var altså nok af mulige virkemidler at tage fat på.

Lige før sommerferien kom der så endeligt, men meget sent, gang i de politiske forhandlinger. Regeringen holdt fortsat fast i, at makoen kan klares ved at iblande mere biobrændstof i benzin og diesel til vores biler. Dette på trods af at alle eksperter, Klimarådet og grønne organisationer advarer om, at det er en rigtig dårlig løsning både for klima, biodiversitet og fødevareforsyning. Som sagt har både vi i 92-gruppen og Klimarådet og CONCITO peget på andre mulige virkemidler, herunder en dieselafgift men også en række andre mulige tiltag.

De politiske forhandlinger nåede desværre ikke et resultat for sommerferien, og blev så genoptaget her efter ferien, hvor Lars Løkke Rasmussen fra Moderaternes kom med en prisværdig udmelding om, at de er åbne for at se på en dieselafgift og at der skal være faglig sikkerhed for, at 2025-målet nås.

Nu er de politiske forhandlinger så øjensynligt gået i stå igen, og har været det i en måned. Det har fået partier omkring regeringen til at sende brev til ministeren for at få gang i forhandlingerne igen.

Som nævnt, skal klimamålet for 2025 beregnes som et gennemsnit for 2024-2025-2026, dvs. vi står nu kun 3 måneder fra målperioden starter og mangler stadig akut tiltag, der kan nå at virke, så vi når vores klimamål. Som Klimarådet har vist er mankoen til selv de 50% sandsynligvis stor – for slet ikke at tale om til de 54%, som må siges at være et absolut minimum, hvis man skal kunne sige, at DK lever op til 1,5 graders målet indskrevet i både Klimaloven og Parisaftalen og det CO2 budget der følger.

Så kom nu regering og folketing. Det er i allersidste øjeblik!

Vi og andre der efterspørger den nødvendige klimahandling, bliver så mødt af argumentet om, at den nødvendige klimahandling for at nå 2025-målet, nu bliver så drastisk, at det vil skabe for stor modstand i befolkningen. For det første er det jo en selvopfyldende profeti, for jo længere man udskyder handling, jo sværere bliver omstillingen. For det andet er der som sagt stadig mulige tiltag, men det kræver politisk beslutning og handlekraft nu.

Det er som sagt i allersidst øjeblik, hvis vi skal nå 2025-målet. Med mindre at vi får nye tiltag og politiske beslutninger nu, vil det lige om lidt være for sent. Det vil være utilgiveligt, hvis et land som Danmark, med alle de forudsætninger vi har, ikke engang kan holde vores egne klimamål, der endda ligger i underkanten af, hvad Paris-aftalen forudsætter.

Og snart risikerer vi samme situation i forhold til 2030-målet. Hvis ikke regering og folketing får taget de nødvendige beslutninger i bedre tid, og med en større sikkerhed og positiv manko for at vi når vores mål, vil vi snart blive mødt med argumentet, at nu er tiden så fremskreden og de nødvendige virkemidler så drastiske, at alligevel ikke kan nå vores klimamål. Sådan bliver vi aldrig et grønt foregangsland.