Til
Klima-, energi- og forsyningsminister
Lars Aagaard
Vedrørende EU’s 2040 klimamål
Læs brevet som pdf
Kære Lars
Vi skriver til dig i forbindelse med EU Kommissionens udspil til et nyt EU klimamål for 2040, og den videre proces for at fastsætte dette. Herunder at udspillet er sat på dagsordenen til EU miljørådsmødet den 25. marts 2024.
Vi vil gerne kvittere for din og Danmarks indsats i forløbet indtil nu, hvor vi ser det som positivt, at du og Danmark tidligt i forløbet meldte ud med ønsket om et højt ambitionsniveau for det nye mål, og herunder har taget initiativ til at samle lande i EU for dette. Vi ser det som vigtigt, at du og Danmark fortsætter denne indsats for et højt ambitionsniveau her i de kommende måneder, indtil det endelige 2040-mål vedtages.
Nedenfor nogle indspil i den forbindelse:
90 procent i 2040 er ikke nok
Selv om det er positivt, at EU-Kommissionen 6. februar også anbefalede et 2040-mål i den høje ende på 90%, er det vigtigt at påpege, at selv sådant et mål ikke vil være nok til, at EU lever op til 1,5-graders målsætningen under Parisaftalen. EU-Kommissionen ignorerer herunder den højere ende af målet på 95% som både Kommissionens egen Impact Assessment og det Europæiske Klimaråd (ESABCC) peger på.
ESABCC anbefalede 90-95% (option 3) og om denne option skriver Kommissionen selv (s7), at 90-95% er den eneste af de tre optioner, der er i tråd med EU's klimalov om at præsentere et carbon budget, der ikke sætter EU's forpligtelser under Parisaftalen over styr.
Vi og Climate Action Network Europe (CAN E) mener, at rige lande som EU bør være i nettonul senest i 2040, for at leve op til 1,5-graders målet og klimakrisens omfang på nuværende tidspunkt. Argumenterne for dette er grundigt beskrevet i CAN E’s positionspapir om EU’s klimamål.
Det samme gør FN’s generalsekretær António Guterres, som ved lanceringen af IPCCs synteserapport i marts 2023, klart opfordrede de udviklede lande til at påtage sig at nå så tæt som muligt på net-zero i 2040.
På den baggrund er der stadig brug for at arbejde for et højere 2040-mål end de 90%, som Kommissionen nu er endt med at pege på.
Vigtigt at sikre indsatsen med mål for de enkelte indsatsområder
En af de positive ting ved at Kommissionen anbefaler 90% er, at det bør gøre det klart for alle sektorer i økonomien, at ingen sektor er undtaget fra at bidrage til klimaindsatsen. EU’s mål om 55% i 2030 efterlod 45% fortsatte emissioner, store nok til at nogle sektorer fejlagtigt kunne fortsætte forestillingen om, at netop deres sektor kunne eller skulle friholdes for at bidrage til klimahandling. Et EU-reduktionsmål på 90-100% er tilstrækkeligt højt til at afslutte forestillingerne om, at enkelte sektorer er fredet.
Der er dog stadig risiko for, at sammenblandingen af mål fra forskellige sektorer og mellem drivhusgas-optag og -reduktioner, vil lede til manglende handling. Derfor opfordrer vi dig til at arbejde for, at der etableres klare og adskilte delmål for alle betydende sektorer samt separate mål for både drivhusgasreduktioner, optag i land og skov, samt industrielt optag (CCS).
Ud over at arbejde for dette på EU-plan, opfordrer vi også til, at du arbejder for, at Danmark går forrest på dette område, og herunder bruger det momentum som Kommissionens 90% udmelding har skabt, til at opsætte indikative 2035-mål for alle betydende sektorer i den danske økonomi.
Øget klima-ambition vil give økonomiske fordele
Som det fremgår af Kommissionens Impact Assessment (6.3.1) og som det blev pointeret af EU-kommissærerne Sefcovic, Simpson og Hoekstra ved fremlæggelsen, vil 90%-målet også gavne EU økonomisk, sundhedsmæssigt og ved at undgå omkostningerne ved klimaforandringer.
Omstillingen kræver store investeringer, men som Hoekstra korrekt pointerede, vil manglende handling blive langt dyrere. I overensstemmelse med analysen fra Kommissionens Impact Assessment og EU-kommissærerne har CAN Europe i en nylig rapport, Paris Pact Payoff, beregnet, at hvis EU’s klimaambitioner øges således, at de er i tråd med opnåelsen af 1,5°C-målet, kan EU spare mindst 1 billion euro frem til 2030 i form af f.eks. bedre sundhed, øget beskæftigelse og lavere leveomkostninger. CAN Europe’s rapport fremhæver, at forfølgelsen af et klimaambitionsniveau i overensstemmelse med Parisaftalens mål rummer et betydeligt potentiale for at frigøre samfundsøkonomiske fordele frem imod et klimaneutralitetsmål i 2040.
Der bør arbejdes for et ambitiøst delmål i 2035 og ikke bare en lineær fremskrivning
For at tilpasse sig de 5-årige fælles tidsrammer, der er aftalt på UNFCCC-niveau og i artikel 4.7 i den europæiske klimalov, bør den kommende Kommission inkludere både et EU-klimamål for 2035 og 2040 i sit forslag til den europæiske klimalov. Det at udlede 2035-klimamålet og dermed den nye NDC fra en lineær fremskrivning uden at gå gennem en politisk proces, som foreslået i Kommissionens meddelelse om EU 2040-klimamålet, er ikke tilstrækkeligt, da det underminerer betydningen af de 5-årige fælles tidsrammer under UNFCCC.
Vi og CAN Europe mener, at et EU 2035-klimamål bør være mellem mindst -78-82% brutto (-90-94% netto) emissionsreduktioner sammenlignet med 1990-niveauerne.
En målrettet indsats for udfasning af fossil energi er afgørende
En hurtig udfasning af fossile brændstoffer i EU er afgørende og bør efter COP28 have særlig høj prioritet med konkrete og ambitiøse delmål og endelig udfasning af kul senest i 2030, fossil gas senest i 2035 og olie senest i 2040. Som en del af dette må der arbejdes målrettet på at udfase alle fossile subsidier, sætte et stop for nye fossile udvindingsprojekter samt udfase både private og offentlige investeringer i fossil energi. Herunder må det sikres, at G7 beslutningen om stop for fossile subsidier i 2025 overholdes og at COP28 beslutningen om subsidier efterleves (bl.a. GST para 28h).
EU-indsatsen må ikke basere sig på overdreven tiltro til CCS
Det er vigtigt, at opnåelsen af EU-klimamålene herunder 2040-målet ikke i for høj grad baserer sig på brug af usikre teknologier som CCS, da det vil forsinke den tilstrækkelige anvendelse af kendte virkemidler og dermed i sidste ende bringe klimamålene i fare. En stærkere ramme for brugen af disse teknologier er derfor nødvendig, herunder for at definere hvad der udgør uundgåelige emissioner og i forhold til prioriteringen af alternativer til CCS.
Samtidigt må der gives større fokus og prioritet til naturligt optag af CO2, herunder genopretning og bevaring af skov og andre naturlige økosystemer.
For yderligere indspil se også CAN Europe’s positionspapir på EU’s klimamål.
Med venlig hilsen
Troels Dam Christensen
Sekretariatsleder, 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling – der i denne sag er tegnet af:
Care Danmark
Dansk International Bosætningsservice
Danmarks Naturfredningsforening
DOF BirdLife
FN-forbundet
Global Aktion
Greenpeace
Kvindernes U-landsudvalg
Klimabevægelsen
Mellemfolkeligt Samvirke
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net
Nyt Europa
Oxfam Danmark
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Grøn Omstilling
Sex & Samfund
VedvarendeEnergi
Verdens Skove
WWF Verdensnaturfonden
