Af Hanne Jersild, WWF Verdensnaturfonden

EU-Kommissionen præsenterede den 30. november den såkaldte Vinterpakke - "Clean energy for all Euro-peans" - otte lovforslag og to meddelelser. De mange forslag er led i at implementere Energiunionen og de 2030 mål, som EU's stats- og regeringschefer blev enige om i 2014.

Energiområdet har traditionelt været styret af fragmenterede, nationale interesser, fordi adgangen til energi også er sikkerhedspolitik. Kan der skabes stærkere europæisk fodslag om at udvikle de europæiske energisystemer i samspil på tværs af grænserne, så integrationen af vedvarende energi og hele den grønne omstilling styrkes, er det naturligvis positivt.

Samtidig er der en klar økonomisk interesse i at omstille den europæiske energisektor. Hver dag importerer EU-landene for milliarder af kroner olie og gas fra lande, vi helst ikke vil være afhængige af. Det skaber ikke blot en sårbar geopolitisk situation, men bidrager også til underskud på EU's handelsbalance. Hertil kom-mer det kæmpe eksport- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i at styrke de europæiske virksomheders muligheder for at levere grønne løsninger til en verden, der i stigende grad vil efterspørge bæredygtig energi.

Derfor er Vinterpakkens forslag vigtige. Men selv om Kommissionens udspil indeholder gode elementer, leverer den ikke nok på den grønne omstilling. Det skyldes grundlæggende, at 2030-målene er for lave. Godt nok lægges der f.eks. i forslaget til nyt energieffektivitetsdirektiv op til hæve EU's mål for energieffek-tivitet fra 27 til 30 pct. i 2030 og gøre det bindende på EU-niveau. Det er fremskridt, men ikke ambitiøst nok. Målet bør være mindst 40 pct.

Værst ser det ud for den vedvarende energi. Den udbygningstakt, der lægges op til frem mod 2030 er langt mindre end den, der har fundet sted i de senere år, og står slet ikke mål med hverken klimaudfordringen eller vækstmulighederne. EU skal op i et helt andet gear, hvis Kommissionsformand Junckers vision om, at EU skal være verdens nummer ét inden for vedvarende energi, skal gøres til virkelighed.

Målet om 27 pct. vedvarende energi i 2030 bør som minimum hæves til mindst 30 pct., så det matcher energieffektivitetsmålet. NGO'erne anbefalede i 2014 et VE-mål på 45 pct. - og det var før Parisaftalens skærpede mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader.

Det er naturligvis vigtigt, at få Energiunionens forskellige elementer til at virke og spille sammen - det vil bestemt kunne styrke mulighederne for grøn omstilling. Men sætter EU-landene de overordnede ambitio-ner for lavt, kommer klaveret aldrig for alvor til at spille.

En styrkelse af EU's tre 2030-mål - for drivhusgasreduktion, vedvarende energi og energieffektivitet - bør være en mærkesag for den danske regering. Med vores kompetencer og knowhow har vi alt at vinde på, at der sættes turbo på omstillingen. Derfor må regeringen gå mere aktivt ind på banen med sin nye grønne optimisme og presse på for, at Europa klædes på til fremtiden.