Høringssvar til afrapportering for de internationale effekter af Danmarks klimaindsats

Se høringssvaret med fodnoter her

Vi skal fra 92-gruppens side takke for muligheden for at give høringssvar, herunder for det konstruktive høringsmøde der blev afholdt den 26. november og 1. december.
Fra 92-gruppens side ser vi den globale indsats under klimaloven som en meget vigtig del af den samlede danske klimaindsats. Hvis Danmark skal tage det nødvendige klimalederskab, herunder være et eksempel for andre lande, må der også gennemføres en ambitiøs indsats ift. Danmarks globale klimapåvirkning. Derfor er rapporteringen på denne indsats, og ansvaret herunder, af meget stor betydning.

Punkt 1 - Overordnede kommentarer
Danmarks samlede påvirkning på klimaindsatsen kan ikke kun afgrænses til de danske grænser. Danmark påvirker også den globale klimaindsats på forskellige måder. Denne påvirkning kan både være positiv og negativ.

1a - Forandringsdagsorden:
Klimalovens globale dimension, herunder den årlige afrapportering, er et vigtigt fremskridt for, at der kan arbejdes mere aktivt med Danmarks globale påvirkning på klimaet. Hensigten er naturligvis, at mindske Danmarks negative indvirkning og øge Danmarks positive indvirkning. Grundlaget for at det lykkes er, at der skabes synlighed/kendskab til begge dele, og at afrapporteringen udformes med sigte på at blive til en forandringsdagsorden. Rapporteringen bør udformes med formål om at lede til en større indsats, for at reducere Danmarks negative globale klimapåvirkning og øge den positive.

1b - Løbende forbedringer:
Den globale afrapportering er et nyt tiltag og kan derfor ikke forventes fuldt udviklet fra start af. Rapporteringen er et element af en forandringsdagsorden, derfor vil formatet sandsynligvis løbende skulle forbedres. Det må forventes, at der de første år er mangler i datagrundlaget for afrapporteringen. Rapporteringen kan derfor som start tage udgangspunkt i kendte “problem-produkter”, altså produkter, der har en kendt negativ klimapåvirkning, og hvor behovet for øget indsats derfor er størst. Hen ad vejen bør afrapporteringen også bidrage til at identificere nye problem-produkter og påvirkningsområder.

1c - Rapporteringen skal have et bredt ”scope”, så den dækker alle aspekter, hvor Danmark har en klimapåvirkning, der kan forbedres:
Indsatsen og rapporteringen bør ikke begrænses til de eksempler, der nævnes i klimaloven , men istedet følge den overordnede hensigt med klimalovens § 6: ”Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Der vil både være tale om negativ påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug, men også positiv påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilaterale landesamarbejder” . Eksempelvis bør afrapporteringen omfatte investeringer (der ikke eksplicit nævnes som eksempel i bemærkningerne i loven), da det er en meget væsentlig påvirkningsform, hvilket også optager et helt afsnit i regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats.

1d - Hensigten bør ikke være at nå frem til et “netto-tal”:
Positive effekter af den danske indsats, f.eks. øget eksport at dansk vindmøllestrøm, må ikke bruges til at modregne negative effekter fra andre sektorer, f.eks. et CO2 udslip fra dansk vareimport. Hensigten bør være at tilskynde indsatser, der øger Danmarks positive påvirkninger og mindsker Danmarks negative påvirkninger, og ikke bare at udregne et ‘netto-tal’ for den danske klimapåvirkning. Positive indsatser må ikke bruges som en undskyldning for at fortsætte dansk klimabelastning andre steder.

1e - Afrapportering i forhold til netto-nul målet, snarere end reduktioner i forhold til fossilt BAU.
Klimaindsatsen kvantificeres ofte som den reduktion et tiltag har medført ift. et fossilt BAU. Denne beregningsmetode er forældet, da både Danmark og EU nu har netto-nul-mål. Fokus for afrapporteringen bør hellere være en kvantificering af, hvor langt vi er fra opfyldelse af netto-nul-målet, (fx 0 KgCO2/kWt) frem for hvor langt vi har bevæget os fra den fossile fortid (opgjort i KgCO2). Derudover er det vanskeligt i dag at fastsætte en brugbar BAU. Da man i 1990’erne investerede i vindmøller, var det helt i orden at bruge kul-el som BAU. I dag er sol og vind blevet så billigt, at VE nu i de fleste sammenhænge er den billigste el-produktion . Derfor vil det i 2020 være misvisende at sammenligne VE med en fossil-BAU .

Punkt 2: Effekterne af dansk forbrug og import.

Det er allerede kendt fra input:output-modeller, at Danmarks drivhusgasudslip, når vareimporten medregnes, er ca. 50% højere end det CO2-regnskab, der opgøres på dansk territorium . Input:output modeller viser, at det er vigtigt, at klimaloven og afrapporteringen tilskynder handling på Danmarks import og forbrug.

2a - Afrapporteringen bør ikke baseres på en input:output beregninger:
Danmarks globale afrapportering bør/skal ikke blot gentage de eksisterende input:output beregningers CO2-tal. For at afrapporteringen kan blive et forandrings-drivende værktøj, der også understøtter klimatiltag på virksomhedsniveau m.m., anbefaler vi, at afrapporteringen kun beskæftiger sig med vareimport (=input) uden at fratrække den vareeksport (=output) som importen er ophav til.


Figur: Illustration af hvordan input:output model fraregner GHG fra de input, der indgår i produkter der senere eksporteres.
input output model

Danmarks import af proteinfoder er en god illustration af, hvorfor input:output modellen ikke bør bruges til denne opgave. Danmark importerer årligt ca. 1,7 mio. tons sojaskrå, som hovedsageligt bruges til svinefoder. Sojaen påvirker klimaet negativt både direkte fra dyrkning og indirekte ved at være årsag til afskovning i sydamerika. Danske virksomheders beslutninger (om at dække deres proteinfoderbehov med 1,7 mio. tons sydamerikansk sojaskrå), påvirker dermed den globale klimaindsats med et udslip på 6,2 MT CO2 . Ca. 95% af Danmarks svin eksporteres. Hvis afrapporteringen bruger en input:output model, som “trækker eksporten fra”, sendes ansvaret for 5,9 MT (af de 6,2 MT CO2) videre til svinekød-forbrugere i Kina og USA. Med en input:output beregning vil Danmark selv kun få ansvaret for de resterende 0,3 MT CO2. Brugen af input:output model til afrapporteringen vil, i tilfældet sojaskrå, altså skjule en dansk negativ global klimapåvirkning på 6,2 MT CO2.
At undlade at “trække eksporten fra” er ikke kun nødvendigt for, at afrapporteringen kan levere et retvisende billede af Danmarks negative påvirkning. Det er også nødvendigt for senere at kunne tage æren for forbedringer. Danske forskere er på trapperne med proteinfoder til svin udvundet fra græs. Det er således sandsynligt, at Danmarks behov for Sydamerikansk sojaskrå i de kommende år vil falde i takt med, at det erstattes af hjemmedyrket græsprotein. Når det begynder at ske vil det absolut være en positiv påvirkning, som den globale afrapportering bør kunne fange.
Danish Crown er bestemt ikke et enestående eksempel på danske virksomheder, hvor eksportmarkedet er betydeligt større end hjemmemarkedet. Det modsatte er tilfældet . Flere danske virksomheder er kendetegnet ved meget høje eksportandele: Novo 99%; Grundfos 98%; Oticon 98%; Novozymes 95%; Siemens Wind 95%; Haldor Topsøe; ECCO 98%; Lego 98% osv. Derfor er en input:output model, der trækker eksporten fra, decideret uegnet til at afrapportere på den globale klimapåvirkning fra Danmarks vareimport.

2b - Afrapporteringsmodellen bør tage udgangspunkt i inputs/produkter, frem for brancher/sektorer.
Hensigten med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning og dermed at blive et redskab til forandring/forbedring (snarere end blot at blive et redskab til at kortlægge vores nationale skyldfølelse). Derfor er det meget vigtigt, at den afrapporteringsform, som vælges, giver mulighed for at kunne skalere detaljeringsgraden op og ned. Tages der udgangspunkt i produkter, vil det både være muligt at skalere op på sektorniveau og at fokusere ind på bestemte klimaskadelige inputs, der indgår i dansk produktion. Dette kan ikke lade sig gøre med en opdeling baseret på brancher/sektorer.

2c - Data på produktniveau er allerede registreret
Dansk import (og eksport) rapporteres allerede af Danmarks Statistik i detaljerede produktkategorier ud fra EUs Kombinerede Nomenklatur . At tage udgangspunkt i den eksisterende EU Kombinerede Nomenklatur, vil ydermere betyde, at den danske model for afrapportering let kan kopieres af andre EU-lande. Dette er sværere, hvis afrapportering tager udgangspunkt i brancher/sektorer, som har den ekstra ulempe, at EU landenes branche/sektor opdeling ikke er ens.

2d - Input:output modellen er baseret på tabelværdier, og er derfor langsom til at registrere forbedringer.
Udover øget politisk handling er hensigten med afrapporteringen også at understøtte handling på virksomhedsniveau. Hvis en virksomhed erstatter problematiske input (f.eks. sojaskrå, biodiesel) med et bedre produkt (f.eks. græsprotein og el-lastbiler), skal Danmarks globale afrapportering naturligvis være i stand til at fange denne forbedring. Dette vil ikke være tilfældet, hvis CO2-udslippet fra virksomhedens produkt (f.eks. svinekød) opgøres vha. tabelværdier, som er baseret på standardiseret viden om hvilke inputs, der normalt indgår til produktionen af det pågældende produkt, hvilket er hvad input:output modeller gør.

2e - Brug et afrapporteringsformat, som underbygger de klimaindsatser, der sker på virksomhedsniveau:
At danske virksomheder eksporterer en stor andel af produktionen betyder ikke, at virksomhederne ikke har - eller ikke tager - ansvar for klimapåvirkningen fra de inputs de importerer. Virksomhedernes due dilligence og ESG-ansvar gælder for hele deres produktion og alle de input de indkøber uanset landegrænser. Afrapporteringen kan, ved at tage udgangspunkt i inputs/produkter, bedre understøtte beslutninger virksomhederne træffer som del af deres miljømæssige due diligence og ESG-politikker. En produktbaseret afrapporteringen, vil så f.eks. kunne erstatte standardiserede CO2-værdier for et givent input, hvis virksomheden dokumenterer, at de rent faktisk har indkøbt inputs, der udleder mindre CO2, end standardværdierne (svarende til hvordan det i dag foregår for opgørelse af biobrændstoffers process-CO2 ).

2f - Alt bioenergi er ikke lige godt. Behov for differentierede CO2-værdier på bioenergi.
Importeret træbiomasse udgør 53% af Danmarks samlede forbrug af træbiomasse . Danmarks høje forbrug af importeret bioenergi udgør bestemt en klimapåvirkning, men der er stor forskel på klimapåvirkningen fra forskellige typer bioenergi. Hele stammer fra intakte skove har en klar negativ klimapåvirkning, hvorimod bioenergi fra letomsættelige affaldsprodukter har en klar positiv klimapåvirkning. I dag opgøres alle typer biomasse ens, som 0gCO2. Hvis en virksomhed (som Rockwool gør fra årsskiftet ), går fra fossil energi til biogas (som er en god type bioenergi), ligger der i den beslutning også et klimamæssigt vigtigt fravalg af de mindre positive typer træbaseret-bioenergi. For at afrapporteringen kan understøtte virksomheder i at vælge de bedre typer bioenergi, er der behov for at CO2-differentiere imellem de forskellige typer bioenergi. Biogas fra affald eller pyrolyse af slam (eller elektrificering) er klimamæssigt langt bedre løsninger end almindelig afbrænding af træbiomasse. De meget forskellige klimapåvirkninger bør reflekteres ved, at der indføres værdier >0gCO2 for biomasse. Se videre i punkt 7 i 92-gruppens høringssvar vedr. implementeringen af VE-direktivet .
NB: at indføre >OgCO2-værdier for bioenergi vil ikke ændre ved, at alle typer bioenergi overfor IPCC fortsat vil skulle indrapporteres som 0gCO2 jvf IPCCs regneregler.

Punkt 3 - Eksport af el fra vedvarende energi

3a - Vigtigt, at VE eksport ikke bruges til at ”modregne” ansvar på andre områder.
Som nævnt i punkt 1d er hensigten med afrapporteringen ikke at lave et “netto-tal”. Norsk eksport af vandkraft fratager ikke Norge for ansvaret for sin eksport af olie og gas.

3b - Opgørelsen af Danmarks globale påvirkning fra eksport af energi må gælde både positiv effekt fra grøn el og negative effekt fossil gas.
Hvis klimapåvirkning af Danmarks eksport af vindstrøm opgøres, må man anstændigvis også opgøre Danmarks klimapåvirkning fra eksport af fossil gas og olie.


Punkt 4 - International skibs- og luftfart

4a - Vigtigt, at der separat rapporteres på drivhusgas udslippet fra danskernes eget forbrug af flyvninger (både danske person og varetransport), samt den skibstransport vores vareforbrug leder til.

4b - Derudover godt at få rapportering på samlede udslip fra hele Danmark handelsflåde, fly etc. – da det er et resultat af danske beslutninger, selv om det ikke som sådan kan tilskrives vores eget forbrug.

4c- Ikke kun CO2/drivhusgasser. For at kunne se, hvornår vækstkurven for flyvning knækker, og hvorvidt der foregår et modal-skifte (f.eks. at kortere rejser rykker fra fly til tog), bør der (udover udledningerne af drivhusgasser), også rapporteres på udviklingen i danskernes fly-forbrug (i person km.), som de seneste 10 år er steget med 45%. Opgørelsen af flyforbrug i person km., bør om muligt opdeles efter længden på flyrejsen og hvorvidt det er privat- eller erhvervsrejser.

4d - Klimaeffekt af fly er væsentligt højere end selve brændstoffets CO2 udslip
En ny analyse fra EU konkluderer, at klimapåvirkning (global warming potential), når de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart medregnes, er mellem 1,7 og tre gange så stor som GWP, når kun CO2-udslippet fra brændstoffet medregnes. Afrapporteringen bør synliggøre denne klimapåvirkning fra danskernes flyvning.


Punkt 5 - De bilaterale energi- og miljøsamarbejder

5a. Det er godt, at værdien af de bilaterale samarbejder ikke forventes kvantificeret i CO2. De bilaterale samarbejder har bredere effekter end bare CO2. Det er derfor fornuftigt at belyse påvirkningen ved denne indsats ved hjælp af case studies, som bedre kan belyse ikke-CO2 effekterne af samarbejdet.


Punkt 6 - Dansk klimabistand

6a - Vi er enige i, at klimabistanden kun i meget begrænset omfang kan rapportere en direkte og kvantitativ CO2-effekt af indsatserne. Dette også set i lyset af, at indsatser kan have en bredere positiv effekt, end hvad der kan opgøres i CO2. Herunder f.eks. tilpasning og yderlige grønne aspekter (udover klima). Det er positivt, at der benyttes kvalitative beskrivelser/case studies til bedre at belyse dette.

6b - Klimafinansiering bør ideelt opgøres fra 1990 og i hvert fald fra COP15 (2009) og frem. Det var på dette klimatopmøde, at der blev indgået aftale om at de rige lande, herunder Danmark, er forpligtet til at levere klimafinansiering. Af samme årsag foreslår vi, at man benytter betegnelsen “klimafinansiering”, fremfor “klimabistand”, for at understrege at klimafinansiering er en ny forpligtelse fra 2009, der ligger oven i den tidligere forpligtelse fra 1970 om at levere mindst 0,7% af BNI i udviklingsbistand.

6c - Brug Grant Equivalence til at sammenligne udviklingen. Datagrundlaget for Danmarks klimafinansiering stammer fra Danmarks rapportering til UNFCCC/EU MMR. Disse rapporter indeholder flere forskellige finansieringsinstrumenter (grants, kommercielle lån, concessionelle lån, m.m.). Den eneste måde at sammenligne disse forskellige finansieringsinstrumenter er at opgøre klimafinansiering i grant equivalence (ikke kun face value).

6d - New and additional. Som nævnt i 6b herover har Danmark to forskellige forpligtelser ift. udviklingslandene (klimafinansiering og udviklingsbistand) som ofte sammenblandes. Klimafinansieringsforpligtelsen stammer fra COP15 i 2009. Klimafinansiering er således en ny forpligtelse i forhold til beslutningen på FN-generalforsamlingen i 1970 om, at rige lande skal levere mindst 0,7% af BNI i udviklingsbistand. Den “nye” forpligtelse om klimafinansiering bør derfor ikke tages ud af de penge, Danmark giver i forhold til den tidligere forpligtelse; udviklingsbistanden. Afrapporteringen bør redegøre for hvorvidt klimaforpligtelsen er nye midler i forhold til 0,7% udviklingsbistand.

6e - Loss and Damage. På sigt bør afrapportering også inkludere en redegørelse af Danmarks bidrag til Loss & Damage finansiering.

 

7 - Eksport af grønne løsninger og klimapartnerskabernes internationale indsatser

7a - Det er uklart hvad hensigten er med at rapportere på Danmarks eksport af grønne produkter. Det er godt, at danske virksomheder og danske produkter spiller en vigtig rolle i andre landes omstilling. De danske virksomheder sælger dog egentlig blot deres produkter på almindelig kommerciel vis. Det er derfor uklart, hvad formålet er med at afrapportere på dette. Det er disse andre lande, ikke Danmark, der foretager deres egen omstilling. Hvis der står danske vindmøller i Californien tilfalder både regningen og æren Californien selv. Hvis afrapporteringen vil give Danmark æren af danske grønne produkter solgt til udlandet, så bør afrapporteringen med samme logik også omfatte udlandets positive påvirkning af klimaindsatsten i Danmark, som f.eks. Danmarks import af LED-pærer, elbiler m.m., der er vigtige bidrag til vores egen omstilling.

7b - Klimapartnerskabernes internationale indsatser bør ikke være en permanent ledetråd for dette element i rapporteringen. Der er stor variation af hvor ambitiøse de forskellige klimapartnerskaber var. Klimapartnerskabernes forslag skal selvfølgelig tages i betragtning i GA21, men bør ikke indskrives som et fast element i den globale afrapportering.


Punkt 8 - Nationale tiltag der bidrager til at reducere de globale udledninger

8a - Redegørelse/opgørelse af Danmarks ”lækage ansvar”.
Med lækage ansvar menes der, de situationer hvor Danmark er ansvarlig for, at der sker lækage i andre lande, hvorved eksisterende danske regler (afgifter, fossile subsidier m.m.), er årsag til negativ klimapåvirkning i omverdenen. Eksempler på områder hvor Danmark kan have et lækage ansvar er bl.a:
● Lavere brændstofafgifter (f.eks. på diesel) end vore nabolande kan betyde øget grænsehandel til Danmark, hvilket dermed er årsag til øget globale udslip, ift. hvis Danmark havde samme afgiftsniveau som vores nabolande.
● Fravær af flyafgifter i Danmark kan tilskynde svenskere til at flyve fra Danmark, hvilket reducerer den tiltænkte klimaeffekt (færre flyvninger) af de flyafgifter Sverige (og stort set resten af EU) har indført.
● Hvis Danmark i højere grad end andre EU-lande udnytter muligheden for at fritage udvalgte brancher (landbrug, fiskeri, m.m.) fra energibeskatning jvf. energibeskatningsdirektivet.
● Fossile subsidier, skatterabatter, støtteordninger. Eksempelvis den 5 mia. kr skatterabat olieselskaberne får, for at investere over 20 mia. kr. i at levetidsforlænge Tyra feltet; Statsgaranti for 6 mia kr byggeri af fossil gasledning, Baltic Pipe, til Polen. Begge er nationale tiltag, der fremmer og forlænger forbruget af fossile brændstoffer i udlandet, og som derfor bidrager negativt til at reducere globale udledninger.
I første omgang bør afrapporteringen synliggøre, hvor Danmark har et lækage ansvar. I efterfølgende afrapporteringer kan opgørelsen af lækage ansvar - hvis der i mellemtiden er indført tiltag, der håndterer lækage ansvaret - indgå som nationale tiltag, der har bidraget til at reducere udledninger globalt.

8b - Aflysningen af 8. udbud (hvis der træffes beslutning om det) er et nationalt tiltag, der vil reducere klimapåvirkningen ifht hvis 8. udbud var blevet gennemført.
Lækageraten for Danmarks fossile gas og olie er vurderet til 0,55-0,85 . En lækagerate under 1 betyder, at en reduktion Danmarks fossile produktion ikke blot erstattes af øget fossil produktion i andre lande. Hver 100m3 fossil gas Danmark ikke eksporterer vil betyde, at der bruges 15-45m3 mindre fossilt gas i verden.


Punkt 9 - Investeringer (additionelt punkt)

Danske investeringer i udlandet (både offentlige, EKF og private) bør indgå i rapporteringen. Investeringer er et vigtigt aspekt af Danmarks globale påvirkning af væsentlig klimamæssig betydning og skiftende danske regeringer har gjort en indsats for at Danmark bliver ledende på området.

At investeringer bør indgå i den globale afrapportering ses også af regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats , som regeringen lancerede i september, hvor investeringer og finansiering er tildelt sit eget afsnit: “Vi vender de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn”. Det må således betragtes som besluttet, at investeringer inkluderes i rapporteringen, der skal synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet.

9a - Afrapportering på danske investeringer bør anvende EU’s taxonomi. Alle større virksomheder og investorer vil være pålagt at rapportere, hvorvidt deres investeringer er på linje med EU-taxonomien for bæredygtige investeringer.

9b - Behov for dansk indsats i EU mht. at etablere en taxonomi over “ubæredygtige investeringer”. Der er behov for både en “bæredygtig” og en “ubæredygtig” taxonomi for at bringe alle finansielle pengestrømme på linje med Parisaftalen (Parisaftalens art 2,1c). EU’s taxonomi har indtil nu kun det ene ben, den “grønne-taxonomi”, som identificerer investeringer, der positivt bidrager til den grønne omstilling. For at blive et fuldt brugbart redskab skal der komme en “ubæredygtig -taxonomi”, som kan identificere investeringer, der modarbejder den grønne omstilling. Danmark bør tilskynde/fastholde, at EU snarest udvikler en taxonomi der identificerer ubæredygtige investeringer .

Se endvidere afsnit 2 i 92-gruppens input til Klimaministeren fra maj 2020




92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sag tegnet af:
Care Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk International Bosætningsservice DIB
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Danmark
FN-forbundet
Greenpeace
Kvindernes U-landsudvalg
Klimabevægelsen
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net
Nyt Europa
U-landsforeningen Svalerne
VedvarendeEnergi
Verdens Skove
WWF Verdensnaturfonden

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer