Krav til biomasse skal sikre bæredygtighed

Af Sebrina Stensgaard, 92-gruppen 

Senest i 2021 skal Danmark have implementeret EU-direktivet om fremme af vedvarende energikilder. Denne proces er nu i gang, og giver Danmark en bunden opgave om at stille bæredygtighedskrav til afbrænding af træbiomasse. Danmark har valgt at implementere EU-direktivet via lovkrav der kaldes bæredygtighedskriterier for biomasse. Men sikrer denne aftale reel bæredygtighed? 

Danmarks som forgangsland indenfor træafbrænding 

Som understreget i 92-gruppens positionspapir fra maj 2020, har Danmarks høje forbrug og hidtil utilstrækkelige kriterier for, hvilken biomasse der bruges til energiformål, klart vist, at man på INGEN måde har kunnet kalde dansk biomassebaseret energiproduktion for bæredygtig. En energiproduktion som alene i 2018 udgjorde 64% af Danmarks forbrug af vedvarende energi, hvoraf 53 % af træbiomassen var importeret.  Danmark har i årrækker branded sig selv som et forgangsland når det kommer til den grønne omstilling – men skal Danmarks troværdighed holde, skal det fremover sikres, at omstillingen så også er bæredygtig.  

Bred politisk aftale om bæredygtighedskrav men……

Den 2. okt. 2020 blev der endeligt indgået en politisk aftale omkring bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi, hvor alle partier, undtagen Nye Borgerlige, stod bag. Ordet bæredygtighed fremgår igen og igen i aftaleteksten, på trods af, at selve indholdet som skal sikre denne, er baseret på uklare definitioner og uhensigtsmæssige smuthuller. Dette er dybt problematisk. Derfor har 92-gruppen i et høringssvar til lovforslaget påpeget bl.a. usikkerheden i, at aftalen bruger begreber såsom kildeområde, restprodukter ogområder af særlig værdi, i dens krav, uden at levere klare definitioner af disse. 

Tager man bare eksempel i et af disse, refererer flere af kravene til systemer og love på kildeområdet. Det fremgår dog ikke i aftalen, om det er myndighederne, der fastlægger kildeområdet eller om det ligefrem bliver op til de kommercielle aktører selv definere det. Sat på spidsen vil det svare til at en leverandør i Jylland ville kunne medregne Amager Fælled i sin indberetning. Frygten er, at leverandøren kan vælge at udelukke eller inkludere dele af deres ejendom, altså udøve rovdrift på den ene del, og sælge en anden del som ansvarlig produceret. Vi mener, at en definition burde være på ejendomsniveau i stedet, og hvis argumentet er, at man ikke vil ændre på EU-direktivets brug af kildeområde, må det sikres, at det i givet fald ikke kan defineres af leverandøren selv.

Generelt lader det til at store dele af aftalen er taget direkte fra EU-direktivet, på trods af at direktivet muliggør, at lande kan lave strengere krav. Dog har man i aftalen lavet tre ekstra danske krav til klimabæredygtighed. Problemet er bare at de tre krav omhandler tre forskellige aspekter og hensyn, nemlig klima-, biodiversitet - og ressource-bæredygtighed, men ifølge aftalen behøver leverandører kun at leve op til et af dem, for at sikre “klima-bæredygtighed”. Det er et kæmpe hul i aftalen, at man ikke skal leve op til alle tre krav på en gang, hvilket i vores optik er den eneste måde at sikre en vis bæredygtighed af produktet. 

Hvorfor kalde aftalen bæredygtig, hvis man ikke har tænkt sig at leve op til det? 

Det er afgørende, at offentligheden og vi som NGO’er har indblik i hvilken biomasse, som bruges i Danmark, og effekten af de nye krav. I høringssvaret påpeger vi derfor behovet for, at den dokumentation som kræves for at leve op til bæredygtighedskravene, skal være data som indleveres til Energistyrelsen, og hvor det er muligt at få adgang til informationen. Samtidigt vil det gøre det lettere for klimaministeren at lave en årlig opgørelse over det globale fodaftryk for brug af bl.a. biomasse.

NGO’er, fagfolk og medier har længe råbt op om, at Danmarks forbrug af biomasse er dybt problematisk. Senest har klimaministeren selv påpeget, at biomasse skal ses som en overgangsløsning. Indtil vi har fået et endeligt opgør med Danmarks uholdbare forbrug af træbiomasse, er det dog vigtig, at sikre reelle bæredygtige krav. Lige nu ser det desværre ud til, at regeringen er ved at ”godstemple” en aftale, som ikke er det, den giver sig ud for at være.   

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer