Virkelige problemer for virkelige mennesker – lov om virksomheders ansvar til debat

Af Alma Andersen og Maria Mogensen, 92-gruppen


Den farverige gule sal på Vartov var fyldt til randen, da der den 27. april blev budt velkommen til konferencen om lovpligtigt virksomhedsansvar.
Eksperter, EU-parlamentarikere, danske politikere, erhvervsrepræsentanter og rettighedshavere gav gennem dagen hvert deres syn på lovpligtigt ansvar generelt og det nye EU-direktiv om due diligence i særdeleshed.
Det er helt afgørende, at virksomheder handler ansvarligt i vores lande – for hos os er staterne ikke garanter for menneskerettigheder eller miljø – men tvært imod sker der drab på forkæmpere og aktivister. Dette sagde Joan Carling, kendt filippinsk menneskerettighedsforkæmper fra Indigenous Peoples Rights International – og slog således fast med syvtommersøm, at virksomhedsansvar, due diligence og lovgivning ikke handler om papirnusseri og bureaukrati - men om virkelige problemer, for virkelige mennesker. Og at det er helt centralt, at virksomheder tager ansvar.
Alle tilstedeværende var da også grundlæggende enige om, at det er positivt, at virksomheder bliver opfordret til at tage ansvar, også gennem EU. Men her ender enigheden nok også.

Tre punkter delte især vandene.

Hvor mange virksomheder skal reglerne gælde, og hvor omfattende skal det være?

I denne såkaldte ”scope” debat går bølgerne højt, når det diskuteres, om det er nok, at de helt store virksomheder er dækket – selvom det er under 2% af virksomheder i EU og under de 1,5% i Danmark. Større virksomhedsaktører argumenterer for, at det er for svært for små- og mellemstore (SMV’er) at være med. I stærk kontrast til dette stod den inviterede SMV repræsentant fra Rosendahl Design Group, en mellemstor dansk virksomhed med ca. 130 med medarbejdere og en energitung produktion af bl.a. glas- og keramikvarer, frem og efterlyste, at SMV’er også omfattes af lovgivning. På trods af virksomheds beskedne størrelse kan dens aktiviteter have store negative indvirkninger på miljøet. Virksomheden var derfor klar til at tage ansvar for egne handlinger og være med til at minimere miljøpåvirkningen. Budskabet var, at en virksomheds størrelse ikke nødvendigvis afspejler dens negative effekter – men at det er svært at gå forrest, hvis man ikke er tvunget af lovgivning.

Hvor langt ud i værdikæden har man ansvar?

Erhvervslivets interesseorganisationer og store virksomheder står fast på, at det kun skal være første led i værdikæden, som er dækket. Civilsamfund, menneskerettighedsjurister og miljøeksperter, samt politikere til venstre for midten, understregede, at langt størstedelen af brud på menneskerettigheder og store skader på miljø og klima sker i de yderste led af værdikæden – der hvor råvarer hentes, der hvor mennesker og børn arbejder i sweatshops, og der hvor regnskov og anden natur udryddes. Det er derfor svært – men bydende nødvendigt – at hele værdikæden er omfattet.

Skal chefen have ansvar?

Ledelsesansvar er nok det emne, hvor kløften er dybest mellem interessenter. Spørgsmålet om, hvor meget eller hvor lidt ansvar, der skal ligge på ledelsesniveau i virksomhederne, er helt centralt.
Erhvervssektoren er kategorisk modstander af, at lovgivning griber ind i virksomhedernes ledelsesret, mens det ifølge fortalere er afgørende, at også ledelsen tvinges til at træffe beslutninger med tanke på bæredygtighed, miljø og menneskerettigheder.

Konferencen med titlen Realising responsible business conduct - the EU proposal on mandatory due diligence, var arrangeret i samarbejde mellem 92-gruppen, DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel), Amnesty International Denmark, Folkekirkens Nødhjælp, Global Compact Network Denmark og Dansk Institut for Menneskerettigheder. Baggrunden for konferencen er, at EU-Kommissionen er ved at behandle et længe ventet lovforslag om lovpligtig due diligence, der skal forpligte virksomhederne på, at der ikke sker krænkelse af menneskerettigheder eller miljøsvigt i virksomhedernes globale værdikæder.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer