Af Helene Gjerding, Policy analyse, 92-gruppen
Hvorfor sidder vi fast i gamle mønstre - og hvorfor kommer vi ikke ud af den globale bæredygtighedskrise, som verden befinder sig i?
Hvis man samler omkring 150 politikere, akademikere, repræsentanter fra civilsamfund, erhvervsliv, EU-institutionerne og internationale organisationer, og stiller dette spørgsmål, er svaret: traditionel økonomisk vækst og BNP.
Lande måles på deres økonomiske vækst, med BNP - bruttonationalproduktet - som indikator. Dette styrer vores måder at agere på, også i den nuværende, globale bæredygtighedskrise. Men som Einstein siger, så kan vi ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte, da vi skabte dem. Et nyt økonomisk paradigme, som mange NGO’er og akademikere har arbejdet for over en årrække, er nødvendigt. Denne nye økonomi sætter bæredygtighed og velbefindende i centrum og er bygget på alternative indikatorer for fremgang i samfundet, frem for BNP og traditionel vækst.
En helt ny økonomi?
Hvis en ny økonomi skal fremmes i EU, er der behov for at formulere konkrete tiltag, som skubber i den rigtige retning. Dette var opgaven for de ca. 150 deltagere ved konferencen Beyond Growth – Indicators and Politics for People and Planet, i Helsinki, Finland, den 28-29 oktober. Arrangørerne, det finske EU-formandskab og det finske NGO-netværk, Fingo, havde sat sig for at formulere en række konkrete anbefalinger til det finske EU-formandskab. Ved konferencens afslutning blev det endelige papir med anbefalinger til, hvordan EU sætter velbefindende og bæredygtighed i centrum af politik og beslutningstagning, overrakt til Raimo Luoma, repræsentant for Finlands statsministers kontor. Hovedanbefalingerne afskriver vækst som grundideal til fordel for trivsel og bæredygtighed og BNP som målestok for dette.
Vores vigtigste positioner er med
92-gruppen havde især to vigtige pointer med til Helsinki. Den første var til arbejdsområdet Fair Transition to Carbon Neutral Circular Economy. Herunder var det vigtigt for os at sikre, at anbefalingerne fremhæver nødvendigheden af at måle og begrænse EU-landenes globale fodaftryk, impact og ansvar, både for menneskerettigheder, klima og miljø.
For det andet arbejdede vi for, under arbejdsområdet Respecting human rights in business, at formulere en konkret anbefaling for lovpligtig due diligence for menneskerettigheder, som også kan skabe lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU.
Er EU klar?
2019 har været et turbulent år for EU, med valg til Parlamentet og drama om topposterne – og stadig mangler Europa-Parlamentet at godkende den nye EU-Kommission. Men nye vinde blæser rundt i gangene – og den nye kommissionsformand, Ursula Von Der Leyen, understreger i sine ’mission letters’ til alle de nye kommissærer, at de alle skal levere på FN’s Verdensmål på deres respektive politikområder, mens den samlede kommission bliver ansvarlig for den overordnet implementering. Dette er tegn på en stærk politisk forpligtigelse, som siden skal følges op af konkrete handlinger.
I forhold til økonomi er en helt ny titel skabt: Kommissær for en økonomi, der tjener borgerne (tidligere kommissæren med ansvar for økonomi). Interessen for nye tiltag blev understreget, da Ministerrådet i sidste måned vedtog rådskonklusioner omkring The Economy of Wellbeing.
I den bedste verden vil det betyde, at det nye økonomiske paradigme måske er på vej ind i EU. Den nærmeste tid vil vise, om EU er klar til at gå nye veje. I hvert fald er anbefalingerne til retningen formuleret og videregivet, med et klart indhold på helt centrale emner og en ny tankegang til at løse de problemer, vi har skabt med den gamle.
