Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver i Greenpace

I Danmark udleder landbruget i dag (2017) 10,8 mio. tons CO2ækv, hvoraf omkring 90% skyldes den animalske produktion – udslip af metan og lattergas fra køer, svin og deres foder. Hertil kommer den landbrugsrelaterede del af lulucf-sektoren (CO2-udslippet fra landbrugsjord) på 3,2 mio. tons CO2ækv.

Professor Jørgen E. Olesen har om landbrugets muligheder for at nedsætte landbrugets klimagas-udslip sagt:

”Hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Alt andet er blot småtterier”

I betragtning af, at han er medlem af klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, kunne man have håbet, at reduktion af kvægbestanden var en del af de foreslåede tiltag i partnerskabets rapport. Men det er det – ikke overraskende – ikke.

I indledningen i rapporten skriver man, at ”Det vil ikke være i klimaets interesse at mindske fødevareproduktionen i Danmark og overlade produktionen til lande, der er mindre effektive end os”

Argumentationen holder ikke af to grunde. Dels vil al reduktion i den danske animalske produktion ikke overtages af andre lande. Lækage-raten er i følge Vismændene ikke 100%, men kun 27%, hvis andre lande – selv uden USA, Rusland, Kina og Indien - opfylder den Paris-aftale, som de har underskrevet. Og dels er dansk landbrug ikke mere klimaeffektivt end mange andre landes, hvis man indregner udslippet fra produktionen af den importerede sojaskrå – senest vurderet til 6,2 mio. tons CO2ækv pr. år  – i beregningen af dansk landbrugs drivhusgas-udslip per produceret kilo kød.

Skåret ind til kødbenet, så leverer partnerskabets rapport i 2030 kun 1,56 mio. tons reduktion i landbruget i form af de ”småtterier”, som Olesen hentyder til – og 3,1 mio. tons CO2 ved udtag af 108.000 ha lavbundjord, hvis man inkluderer den landbrugsrelaterede del af lulucf.

De beskedne 1,56 mio. tons reduktion i 2030 bringer landbrugets udslip ned på 9,1 mio. tons  CO2ækv, som så i 2030 vil udgøre 42,6% af Danmarks samlede udledning, hvis reduktioner fra andre sektorer skal kunne sikre, at 70%-målet uden indregning af lulucf opfyldes.

Hvis man indregner den landbrugsrelaterede del af lulucf – og den foreslåede reduktion på 3,1 mio. tons herfra - bliver udslippet i 2030 fra landbrug plus landbrugsrelateret lulucf kun nedbragt til 10,9 mio. tons, som i 2030 vil udgøre 47,2% af det samlede udslip (inklusive lulucf), hvis det skulle være muligt for andre sektorer at levere, hvad der skal til for at indfri 70%-målet.

Landbruget med og uden lulucf vil altså med partnerskabets foreslåede tiltag give et pinagtigt lille bidrag, som indebærer, at andre sektorer skal levere langt det meste for at indfri 70%-målet.

Med et indfriet 70%-mål i 2030, hvor landbruget stadig tegner sig for et udslip på 9-11 mio. tons CO2ækv og 43-47% af Danmarks samlede resterende udledning, skylder partnerskabet at forklare, hvordan landbruget vil opnå klimaneutralitet efterfølgende.