Af Dan Belusa, 92-gruppen
Klimafremskrivningen, der kom i april, beregner at landbruget i 2030 vil stå for 46% af Danmarks drivhusgasudledninger. Mens andre sektorer i de seneste årtier har leveret reduktioner, og også forventes at levere reduktioner i det kommende tiår, så har landbruget ikke leveret reduktioner. Det er selvfølgelig uholdbart.
Landbruget er en særlig sektor med særlige udfordringer. De fleste af landbrugets udslip skyldes ikke energiforbrug, men biologiske processer. Vi kan derfor næppe forvente, at landbruget reducerer med mere end 50% i 2030. Selv når landbruget begynder at levere reduktioner, vil det stadig blive op til andre sektorer at levere endnu større reduktion, så Danmark samlet når de 70%.
Klimafremskrivningen fortæller hvad udslippet vil være med nuværende regler. Når det er uholdbart at lade landbruget fortsætte med at udlede som hidtil, er konklusionen at nuværende regler nødvendigvis må ændres. Det forhandles der nu om på Christiansborg. Regeringen har fremlagt et udspil, der sigter på i 2030 at reducere landbrugets udslip med 1,6 MT CO2e. Det svarer til ca. 10% reduktion af landbrugets nuværende udslip. Lidt af den lange vej, der ligger mellem regeringens 1,6MT og de 7-8MT reduktioner der faktisk skal findes, løber til Bruxelles.
Dansk landbrug modtager årligt via EU’s landbrugsstøtte (CAP) knap syv milliarder kroner i offentlig støtte. Den gamle CAP-periode fra 2014 er forbi og EU skal nu fastsætte betingelserne for at modtage støtte i den kommende CAP-periode.
Problemet i EU er, at CAP-forslaget blev fremsat af den tidligere EU-kommission, inden EU hverken havde det nye klimamål på 55% reduktion eller de miljømål, der ligger i biodiversitetsstrategien og Farm to Fork strategien. Det betyder at den CAP-aftale, der vil sætte kursen for europæisk landbrugs klima- og miljø indsats frem mod 2030, nu desværre i et vist omfang er ude af hænderne af EU-kommissionen. Hvis CAPen skal indeholde de nødvendige miljø- og klimamæssige indsatser, afhænger det i høj grad af, at de enkelte EU-lande selv indleverer tilstrækkeligt ambitiøse nationale ”CAP strategiske planer”. EU-landene skal have deres nationale CAP-planer klar inden udgangen af 2021.
Der er - mildt talt - desværre ikke tegn på at EU-landene er tilstrækkeligt ambitiøse. Som del af et EU-finansieret projekt har 92-gruppen sammen med NGOer fra Tyskland, Frankrig, Spanien og Irland bidraget til en CAP-rapport, der analyserer det materiale, der er til rådighed for de fem landes CAP-planer.
Danmark er bestemt ikke unik i at både klima- og miljøproblemerne hænger tæt sammen med antallet af landbrugsdyr. Danmark er til gengæld unik ved at hævde, at Danmark ikke behøver at gøre noget ved det.
I den SWOT-analyse, som Danmark har leveret til EU som et forarbejde til DKs CAP-plan, påstår Danmark, at dansk svine- og oksekød har under halvt så høj klimapåvirkning som kød fra andre EU-lande. Det er højst bemærkelsesværdige tal. Højst utrolige tal faktisk. Ingen tidligere undersøgelser har påvist betydelige forskelle i klimapåvirkningen fra kød fra forskellige EU-lande. Det er alt sammen ca. lige dårligt for klimaet (se 92-grp baggrundsnotat om dette). Der er nu blevet stillet spørgsmål i Folketinget, hvor fødevareministeren bedes redegøre for de tal Danmark har sendt til EU.
Sagen illustrerer en alvorlig trussel om for ringe klimaindhold i EU's kommende landbrugsstøtte. Påstanden om at dansk kød skulle være suverænt bedre for klimaet end kød fra andre lande, blev nemlig brugt til at argumentere for, at dansk landbrug derfor ikke ville behøve at finde på nye reduktioner. Dansk landbrug skulle blot have lov at fortsætte som hidtil.
Der er helt sikkert tilsvarende eksempler fra andre EU-lande. Eksempler på lande, der egentlig ikke har noget imod at nogen gør noget ved klima og biodiversitetskrisen, men som til forhandlingerne om EU's landbrugsstøtte åbenlyst arbejder på at sikre sig den størst mulige andel af CAP-pengene mod at yde den mindst mulige indsats for klima og miljø. I den nuværende situation er det det modsatte, der er brug for. Hverken Danmark eller EU kan nå sine klima- og biodiversitetsmål uden at landbruget følger med.
