Civilorganisationer til regeringen: Hvorfor bliver vi ikke hørt, når 11 milliarder skal fordeles?

Af Lone Loklindt, formand, Nyt Europa, Marek Azoulay, EU ungedelegat, DUF, Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne, Line Gessø, næstforkvinde i Kvinderådet og medlem af European Women's Lobby, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Dette indlæg blev bragt i Altinget d. 9/4

I en tid med store nationale debatter om udgifterne til coronaindsatsen og planerne for genopretningen af økonomien er der larmende tavshed omkring de 11,4 milliarder kroner, som Danmark står til at få fra EU.

I alt skal 750 milliarder euro fordeles til EU's lande til økonomisk genopretning og til at sikre, at sundhedskrisen ikke udvikler sig til en langsigtet økonomisk krise.

EU's genopretningsplan, Next Generation EU, skal fremtidssikre det europæiske fællesskab ved at øremærke penge til initiativer med fokus på at skabe vækst, jobs grøn omstilling og digitalisering.

Det bliver spændende at se, hvad regeringen kommer til at bruge de mange milliarder på. For det ved vi ikke endnu, selvom det siden oktober har været muligt for Danmark at spille ind med en national plan for genopretning.

Den endelige danske genopretningsplan skal sendes til Kommissionen inden 30. april. Men der ér et men. For at Danmark skal få del i de mange milliarder, er en af forpligtelserne, at civilsamfundet inddrages i drøftelserne af de nationale genopretningsplaner.

En væsentlig detalje, som den danske regering sammen med blandet andet Polen, Slovenien og Italien desværre har enten misset eller valgt at ignorere.

Danmark taber bolden
Det danske samfund er kendetegnet ved en stærk tradition for en forpligtende dialog politikere og civilsamfundet imellem.

Det kvalificerer det lovgivende arbejde, og det styrker tilliden til det politiske system, når organiserede interesser i fagbevægelsen, de grønne og sociale organisationer, den private sektor samt andre relevante stakeholdere med konkret og relevant viden bidrager til samtalen.

Derfor er det også uacceptabelt, at lige netop Danmark taber bolden og ikke involverer de relevante stakeholdere. Især i betragtning af, at det ofte er danske politikere, som med rette problematiserer, når andre lande ikke involverer deres civilsamfunds repræsentanter.

Med vores stolte tradition for at involvere og inddrage alle relevante parter i det politiske og lovgivningsmæssige arbejde er det uforståeligt, at der ikke er en større og bredere inddragelse, når det handler om noget så vigtigt som genstarten af dansk økonomi. 

Med en lukket proces er der en betydelig risiko for, at ejerskabet over aftalens elementer falder til jorden, ligesom uigennemsigtighed fører til mistro om aftalens elementer.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet noterer sig eksempelvis i forbindelse med finansloven, at en dansk genopretningsplan skal understøtte en omfattende grøn genstart af dansk økonomi, stimulere økonomien, fastholde arbejdspladser og bevæge Danmark tættere på at nå sin klimamålsætning.

Så langt så godt. Men det bliver uigennemsigtigt og en lukket fest, hvis kun udvalgte repræsentanter får mulighed for at bidrage til den danske genopretningsplan.

Det kan sagtens være, at planen rummer mange positive elementer, der kan fremtidssikre dansk økonomi. Det kan sagtens være, at den er så grøn, som vi kunne ønske, og at der er fokus på jobskabelse og opkvalificering til fremtidens arbejdsmarked. Men faktum er, at det ved vi ikke.

Vi skal være opmærksomme på, hvor skævt krisen har ramt køn, generation, klasse og etnicitet. Det kræver viden og data for at sikre, at vi kan sætte ind dér, hvor der er brug for hjælp. Viden, vi som civilsamfund kan bidrage med.

En samtale der vedrører os alle
Det er en skam, at regeringen indtil videre har misset denne unikke mulighed for en bred offentlig debat om vores fælles fremtid.

Hvilken vej skal vi gå for at nå de mål, som vi har sat os, for at komme oven på krisen? Hvordan bliver vi bedre rustet til en digital og grøn fremtid? Hvordan sikrer vi, at ingen efterlades på perronen i omstillingen? 

Det er en demokratisk samtale, der vedkommer os alle, og ikke kun en lukket kreds centreret omkring Finansministeriets embedsmænd.

Men det handler ikke kun om penge. Det handler lige så meget om at få en samtale om, hvilket EU vi ønsker sammen, og hvordan midlerne kan forme vores fælles fremtid. En samtale, der forstummes, når kun en lille kreds af interessenter inddrages i den. 

Vi har til 30. april, før den danske plan til genopretningen skal ligge klar, så der er en smule tid endnu til at starte dialogen.

Vi skal i gang igen oven på krisen, og vi er klar og bidrager gerne med gode ideer til at sikre lønmodtagerperspektiv, arbejdstagerperspektiv, det unge, det grønne og det sociale perspektiv.

Lad os finde de gode løsninger til at fremtidssikre vores samfund sammen.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer