Af: Helene Gjerding, 92-gruppen

I 2021 skal Danmark præsentere sit Voluntary National Revue – VNR – for FN. Det betyder, at den danske regering, ved det årlige High Level Political Forum (HLPF), overfor FN skal komme med en vurdering af sin egen indsat og resultater, med at implementere verdensmålene i Danmark. En vigtig begivenhed – også for det danske civilsamfund – hvor det er vigtigt, at få indflydelse på den fortolkning af status på verdensmålene i Danmark, som regeringen fremstiller.

Spørgsmålene er så, hvem der skal vurdere, hvordan det går med verdensmålene i Danmark og hvordan civilsamfundet kan få indflydelse på det, som bliver fremlagt for FN.

Her er der inspiration at hente i Finland, som præsenterede deres VNR i 2020. I Finland gennemførte civilsamfundet en imponerende og meget omfattende proces, som sikrede virkelig stor civilsamfundsindflydelse på det færdige resultat.

Hele processen blev koordineret af det finske NGO-netværk Fingo, som er 92-gruppens samarbejdspartner i det nordiske netværk. For at finde ud af, hvad vi kan lære af Finlands erfaringer, afholdt 92-gruppen og vores nordiske netværk et webminar, hvor Fingos direktør for bæredygtig udvikling, Rilli Lappalainen og den medarbejder som koordinerede processen, Outi Hakkarainen, fortalte om deres erfaringer, fra kontakt og dialog med regeringen, til de helt praktiske aspekter omkring organisering af skrivearbejdet.

Hvad man lærte i Finland

Den finske regering udsendte en åben invitation til alle organisationer, netværk og fagforeninger. Alle interesserede var velkomne og i alt deltog 49 organisationer. Disse blev af Fingo fordelt ud i arbejdsgrupper, som skrev på et mål hver. Skrivegrupperne bestod af mellem 2 og 12 organisationer, der sammen står som forfattere og ansvarlige for teksten på det specifikke mål, de har arbejdet med. I nogle grupper krævedes der en større indsat fra Fingos side, for at nå til enighed og opbygge en fælles forståelse for status på det mål, de arbejdede med - men i rapporten blev hver enkelt vurdering fremlagt med konsensus.

Blandt de mange interessante praktiske og politiske aspekter, som vi kan lære af Finland, er et par stykker særligt værd at fremhæve:

• Dialog med regeringen skal bygge på gensidig tillid
Det finske resultat blev godt, fordi der var var stor åbenhed og tillid fra både regeringens, men også fra civilsamfundets side. Kritiske elementer til rapporten blev underbygget grundigt, baseret på offentliggjorte rapporter og andet relevant og offentligt tilgængeligt materiale. Til gengæld rørte regeringen ikke ved det endelige resultat fra civilsamfundet, som er direkte gengivet i rapporten.

• Interne dilemmaer kommer frem i lyset
Vigtige interne dilemmaer i civilsamfundet omkring bæredygtig udvikling kom tydeligt frem i processen. Mange svære diskussioner måtte tages undervejs og kompromiser findes. Det var generelt lettere at foretage en fælles vurdering af mål som omhandler udvikling på sociale og sundhedsmæssige områder, end på mål som omhandler forbrug og ressourcer.

• Finlands globale ansvar fik meget lidt plads.
Selvom det er landenes egen indsats, som skal vurderes ved en VNR, arbejder civilsamfundet i Finland – som i Danmark – på, at også landenes globale ansvar tages med i vurderingen af indsatsen. Dette var meget svært i Finland – og bliver nok også en udfordring i Danmark.

• Uenighed om fortolkninger
Generelt var vurderingen af Finlands resultater fra civilsamfundet nogenlunde i tråd med regeringens egen, men dog mere kritisk. Ofte byggede uenigheder på forskellige fortolkninger af både målene og de opnåede resultater.

Hvad så med Danmark?

I 2021 er det vores tur til at præsentere VNR. Det er altså nu, vi skal i gang med processen. Foreløbigt er der ikke noget nyt fra den danske regering omkring egen eller fælles proces frem mod VNR. Hvis ikke der kommer nogle udmeldinger relativt snart, er det på tide at vi i civilsamfundet selv begynder at tage dialogen op.