Høj- og lavpunkter fra UNEA 4

Af: Dan Belusa, 92-gruppen

FNs miljø-generalforsamling. Det fjerde UNEA-møde blev afholdt 11-15 marts i Nairobi. UNEA, blev til i 2012 under Rio+20 hvor FNs miljøprogram, UNEP, blev opgraderet til noget mere end ”et program”. UNEA 4 havde fokus på innovative løsninger på bæredygtig produktion og forbrug.

Ved starten af UNEA 4 var der fremsat 37 resolutioner til forhandling. De resolutioner, der blev vedtaget, omhandler et bredt spektrum af miljømæssige udfordringer såsom håndtering af kemisk affald, beskyttelse af mangrover og koralrev, tiltag til bekæmpelse af plastik i havene, madspild, fremme af cirkulær økonomi, styrkelse af menneskerettigheder og kvinders deltagelse i miljøindsatsen.

Blandt de ca. 10 resolutioner der ikke kunne opnås enighed om, var et resolutionsforslag fremsat af EU om at stoppe den afskovning, der skyldes landbrugets værdikæder. Afskovning er en stor udfordring og en udfordring, der allerede er erkendt. Og som den danske miljøminister Jacob Ellemann påpegede under en af højniveaudebatterne, efter at resolutionen var trukket tilbage, er afskovning jo en problemstilling, verdenssamfundet har erkendt, skal stoppes. Både biodiversitetsmålene fra Aichi i 2010 og SDG-mål 15, om økosystemer til lands, sætter et 2020 mål om ”halt deforestation”. Hvorfor den danske miljøminister udtrykte sin berettigede undren over, at det samme verdenssamfund til UNEA 4 end ikke kunne tilslutte sig de samme afskovningsformuleringer, som der bruges i SDGerne. Det var fornuftigt, at EU valgte at trække afskovningsforslaget i stedet for at acceptere en resolution med så udvandet sprog, at den kunne gøre mere skade end gavn.

At der for f.eks. Brasilien og USAs er sket et stort politisk skifte i forhold til de løsninger, der blev aftalt i 2015, fremgik også af, at USA tog afstand fra, at resolutioner henviste til Addis Ababa Action Agenda, SDG’erne og Parisaftalen. Meget frustrerende. FNs miljøgeneralforsamling mødes igen til UNEA 5 i februar 2021, hvilket er tre måneder efter at USA har afholdt et valg, forhåbentligt med et andet resultat end sidst.

Langt mindre trist var det, at det meget udskældte resolutionsforslag fra Schweiz om ”geo-engineering” ikke blev vedtaget. Geo-enginering er forsøget på at løse den menneskeskabte klima-ubalancen ved at manipulere ved andre af planetens balancer, såsom at gøde verdenshavene, så de optager mere CO2, eller at udsende små partikler i atmosfæren for at aflede solens stråler. Resolutionsforslaget blev i høj grad set som et forsøg på at undergrave det moratorium for brug af planet-ændrende-teknologier, som FNs biodiversitetskonvention har etableret. Så det var fint, at forslaget ikke blev vedtaget.

Udover resolutionerne var der meget fokus på Præsident Macrons deltagelse. Macron holdt taler. Det er han god til. Men udover taler påvirkede den franske præsident i høj grad UNEA ved at sætte dagsorden. Dels ved at afholde det afrikanske ben af hans One Planet Summit under UNEA og dels ved at være initiativtager til den Global Pact for the Environment, som der ugen efter UNEA blev forhandlet videre på. Et initiativ der i sit oprindelige udkast blandt andet vil opløfte ”retten til et rent miljø” og centrale miljøprincipper – som f.eks. forsigtighedsprincippet og forurener-betaler-princippet - til bindende global lovgivning. Franskmændene har givetvis en masse at kritisere Macron for, men i en global sammenhæng er hans ambitioner og engagement en meget velkommen modvægt til præsidenter som Bolsonaro og Trump.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer