Af Katrine Ehnhuus, Ansvarlig Fremtid og Dan Belusa, 92-gruppen

Torsdag d. 12. april 2018 afgav et bredt folketingsflertal bestående af V, K, LA, RV, SD, SF, EL og ALT en beretning baseret på et beslutningsforslag fra Alternativet.

Beretningen bestemmer, at Finansministeriet i fremtidige forhandlinger om politiske aftaler også skal fremlægge beregninger baseret på antagelsen om, at Parisaftalen opfyldes. Et enstemmigt folketing ratificerede Parisaftalen i oktober 2016. Den nye beretning er et lille, men vigtigt skridt i den proces.

Hidtil når Finansministeriet har regnet på, om nye politiske tiltag og investeringer kan betale sig, har de benyttet et olieprisscenarie kaldet NPS, der reelt forudsætter, at Parisaftalen mislykkes. NPS-olieprisscenarie indregner nemlig kun de klimahandlingsplaner, som landene i 2015 indmeldte forud for Klimatopmødet COP21 i Paris. NPS-scenariet ignorerer dermed den måske vigtigste beslutning i Parisaftalen – at landene hvert femte år (2015, 2020, 2025) indfører nye nationale tiltag, der hæver ambitionsniveauet.

Ved hidtil kun at have brugt NPS-oliepriserne har Finansministeriets beregninger ikke taget højde for, at disse stadigt skrappere klimatiltag nødvendigvis også mindsker afsætningen af fossile brændstoffer. Resultatet af fejlen er, at beregninger baseret på NPS overvurderer fremtidige olieindtægter. Fejlen er derfor særligt alvorlig for beregninger, der skal ligge til grund for beslutninger vedrørende nye fossile investeringer og betyder, at staten enten investerer i projekter, der ikke betaler sig selv hjem, når verdens lande når i mål med Parisaftalen eller endnu værre foretager investeringer, der bidrager til, at Parisaftalen mislykkes (se artikel).

Den problemstilling løses formentligt nu af beretningen fra d. 12. april 2018. Den instruerer regeringen i også at fremlægge beregninger baseret på det IEA-prisscenarie, der bedst simulerer, at Parisaftalens klimamål opnås.

Dermed vil politikerne, hvis de igen skulle ende i forhandlinger om nye statslige investeringer i fossil infrastruktur, få forelagt to tilbagebetalingsplaner: En beregning baseret på, at verdens lande ikke hæver ambitionsniveauet og dermed ikke når Parisaftalens klimamål; Overfor en beregning baseret på de lavere oliepriser, der vil forekomme, hvis verdens lande følger Parisaftalen og lykkes med at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2°C, med sigte på 1,5°C.

Med beretningen vil politikkerne altså fremover blive stillet overfor to beregninger og et klart valg mellem at investere i klimakaos eller bæredygtighed.