Stepping It Up – FN sætter fokus på kvinder på landet

Janice Goodson Førde, formand for KULU

Sæt farten op for ligestilling og ligeværd inden 2030 var parolen forud for FN’s 62. Kvindekommissionssamling (CSW) i marts i New York. CSW er FN’s største årlige samling om ligestilling, ligeværd og kvinders/pigers rettigheder. 170 FN-medlemsstater plus FN og internationale organisationer deltog i år. På NGO-siden var der flere end 4.300 repræsentanter fra flere end 600 organisationer fra 130 lande – uden at medregne NGO-rådgivere i officielle delegationer. KULU deltog i den danske delegation, som var den største nogensinde med folketingsmedlemmer, to ministre, embedsfolk fra deres ministerier, den Danmarks FN Mission i New York samt NGO-repræsentanter.

Der var spænding omkring årets hovedtema, Challenges and opportunities in achieving gender equality and the empowerment of rural women and girls, fordi medlemsstaterne i 2012 ikke havde kunnet blive enige om en fælles sluterklæring (Agreed Conclusions) om det samme tema. Presset for at undgå fiaskoen fra 2012 og opnå enighed om årets prioriterede tema var altså stort for både udviklings- og industrialiserede lande.

I år lykkedes det! Sluterklæringen om Challenges and opportunities in achieving gender equality and the empowerment of rural women and girls blev vedtaget efter nogle træge forhandlinger, som pludselig fik fart på de sidste par timer og sluttede til tiden. Vi er mange, som gerne havde set et mere ambitiøst slutdokument - UM: Skuffende resultater for verdens kvinder – men fremskridt blev opnået.

KULUs deltagelse startede dagen før CSW med CSW NGO Consultation Day d. 11. marts. Budskabet fra Ruth Fairclough, Rural Migrant Ministry, New York, var: “Don’t just talk about it – DO IT!” ”Step It Up” var også budskabet fra UN Womens direktør Phumzila Mlambo-Ngcuka og den irske ambassadør og forpersonen for CSW samlingen, Geraldine Byrne Nason: ”Kampen for rettigheder og ligestilling kræver vedvarende modstandskraft”. Ambassadøren gav også et godt råd, hun fik af en mentor engang: ”Fail, fail better” - Hvis det mislykkes, gør det bedre næste gang.

Det viste sig at passe til årets resultat. Vedtagelsen af sluterklæringen var et stort og godt resultat i sammenligning med fiaskoen i 2012. Resultatet blev hjulpet på vej af et stærkere første udkast, produceret af UN Women. Dog blev flere vigtige emner for begge sider (ligesindede og konservative) slettet for at opnå konsensus til sidst.

Blandt knasterne var reproduktive seksuelle rettigheder og sundhed, comprehensive sexual education, betydning af køn, kønstereotyper, familien, LGBTI-rettigheder, CSO-deltagelse, suverænitet, women human rights defenders, migrantkvinder på landets rettigheder, tidlige og gentagne graviditeter, kønsbaseret vold som kom med men er svagt afspejlet, retten til udvikling, m.m. Danmark og andre like-mindede var ikke særligt glade for omtale af migrant- og flygtningekvinder, økonomiske forpligtelser i form af udviklingsbistand og retten til udvikling.

Et positivt fremskridt er flere ligesindede lande: Mange latinamerikanske lande arbejdede hårdt for progressive holdninger, og Tunesien og Libanon tog afstand fra den arabiske gruppes konservative holdninger på flere punkter og støttede progressive holdninger, ligesom Sydafrika også tog afstand fra den afrikanske gruppes holdninger i forhandlingssalen. Så vi fortsætter kampen med flere allierede.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer