Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

Den 22. partskonference i Klimakonventionen COP22 løb af stablen i Marrakesh i midten af november. Det var første klima-COP efter den skelsættende Paris-aftale sidste år, og mødet skulle derfor bringe aftalen de første vigtige skridt frem mod implementering fra 2020. I første uge skete der dog noget, der fik alle til at holde vejret, da Trump blev valgt til ny præsident i USA. Heldigvis fik valget af en klimafornægter til Det Hvide Hus ikke de andre lande til at ryste på Marrakesh mødet. Tværtimod rykkede de sammen og genbekræftede deres opbakning til Paris-aftalen på trods af Trump.

Et tegn på denne opbakning, og et af de gode resultater fra COP22, var, at der blev enighed om, at det mere detaljerede regelsæt for Paris-aftalen skal færdigudvikles indenfor de næste kun to år og besluttes på COP-mødet i 2018. Det lægger også et pres på de lande, der endnu ikke har ratificeret aftalen for at gøre det inden, så de kan være med til at beslutte regelsættet.

COPen foregik i Afrika, og de afrikanske lande havde forud for mødet lagt meget vægt på, at der skete fremskridt på støtten til klimatilpasning. Forud for COP22 havde de rige lande fremlagt et ”roadmap” for klimastøtten fra dem frem til 2020, og det viste, at kun ca. 20% af denne støtte forventes at gå til klimatilpasning, på trods af at det er aftalt, at der skal tilstræbes en balance mellem det og støtte til reduktioner i klimagasudslip. De fattige lande arbejdede på mødet for, at Tilpasningsfonden blev sikret fortsættelse og også genopfyldt med penge. De rige lande inkl. EU viste i begyndelsen ikke meget forståelse for dette, men heldigvis valgte lande som Tyskland og Sverige at give ny støtte til Tilpasningsfonden, og det endte med, at det blev vedtaget, at den skal fortsætte som en del under Paris-aftalen. En sejr for ulandene, men samtidigt en afspejling af at klimatilpasning, som er afgørende for ulandene, stadig ikke gives nok prioritet i det internationale klimaarbejde.

Et af de steder hvor COP22 ikke kom langt nok var på processen for at øge landenes klimamål. På trods af at alle erkender, at klimaplanerne under Paris-aftalen ikke er ambitiøse nok, og det haster med at øge indsatsen, kunne der ikke blive enighed om en detaljeret proces frem mod en første seriøs snak om dette på COP24 i 2018, som Paris aftalen ellers giver mulighed for. Det er et stort problem, for der er behov for en sådan klar og bindende proces, hvis det skal nås at hæve landenes klimamål i tide til at nå temperaturmålene under Paris-aftalen.

Det var her skuffende at opleve et EU, der ikke bakkede op om en sådan proces. Tværtimod virker EU mere optaget af at klare de interne slagsmål om det eksisterende klimamål, i stedet for at starte diskussionen om hvordan vi øger ambitionsniveauet. Det er dobbelt bekymrende, for med Trump i USA er EU den eneste blok af rige lande, der for alvor kan drive den internationale klimaproces fremad. Der er derfor alvorligt brug for, at EU genfinder sit internationale klimalederskab, herunder udfylder den progressive rolle USA ellers har spillet de seneste år.

Danmark spillede ikke nogen særlig synlig rolle på COP22, og også det må ændre sig. Vi må fra dansk side yde en langt mere aktiv indsats, herunder skubbe langt mere målrettet på for, at EU spiller den nødvendige rolle. Så Danmark er endnu engang en vigtig spiller – hvis den nye regering vælger at påtage sig denne rolle.

Læs 92-gruppens pressemeddelelse ved afslutningen af COP22 her