Regeringen starter, med den nye handlingsplan for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, et nyt og spændende kapital for Danmarks globale og nationale arbejde med bæredygtig udvikling.

I 92-gruppen og Globalt Fokus har vi siden vedtagelsen af målene i 2015 afventet en dansk handlingsplan, og er positive over, at den nu er kommet.

De 17 verdensmål repræsenterer et ambitiøst rammeværk, der kan være med til sætte Danmark og resten af verden på en mere bæredygtig kurs – både socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Handlingsplanen omhandler forskellige tiltag, der skal være med til at sikre, at Danmark leverer et seriøst bidrag til indfrielsen af målene, hvilket er nødvendigt, hvis målene skal nås indenfor de næste 13 år.

Regeringen peger i handlingsplanen på, at samarbejde mellem forskellige aktører er afgørende for arbejdet med målene. I 92-gruppen og Globalt Fokus er vi helt enige. Derfor undrer det os, at der ikke er tænkt en systematisk involvering og inddragelse af relevante aktører ind via etableringen af en multistakeholder platform, forum eller lignende i handlingsplanen. Danske civilsamfundsorganisationer, den private sektor, kommuner, videninstitutioner m.m. har meget at bidrage med i arbejdet med målene –både i forbindelse med implementering og monitorering.

Det er positivt, at regeringen hvert år vil oversende en såkaldt ’fremdriftsrapport for handlingsplanen til folketingets orientering’. Dog kommer der kun til at være en udvidet statusredegørelse til drøftelse i folketinget hvert fjerde år.

Rapporteringen af verdensmålene er vigtig i forhold til at holde øje med mål, der halter bagud, og det er derfor ærgerligt, at der ikke er lagt op til årlige statusredegørelser i folketinget, der samtidig ville kunne sikre demokratisk kontrol.

I forbindelse med rapporteringen af målene opfordrer vi til, at der bliver udviklet en såkaldt ’gap-analyse’, der kan identificere områder, hvor der er brug for en prioriteret indsats.

Vi bifalder, at regeringen i handlingsplanen lægger op til, at fremtidige relevante lovforslag og andre af regeringens planer og programmer skal konsekvensvurderes ud fra en række parametre såsom sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Vi håber i forlængelse af dette, at regeringen forstår begrebet ’relevant’ bredt, således at konsekvensvurderingerne bliver en ny integreret del i en lang række lovskabende processer. På den måde vil regeringen troværdigt vise, hvordan den agter at implementere verdensmålene i alle dele af dens politik fremover.

Politisk ansvar og ejerskab er afgørende for, at målene bliver en succes. Vi håber, at med denne handlingsplan, at regeringen aktivt vil arbejde for at sikre arbejdet med verdensmålene fremadrettet.